Halmstrået knak

Det bliver ikke den juleferie, jeg havde håbet på. Klinikken har netop ringet og bekræftet det, som jeg godt vidste i forvejen. Jeg faldt nemlig i igår aftes. Som en anden junkie kastede jeg mig ud i det trøstesløse selvpineri, som er hjemmetesten. I et anfald af vente-psykose flåede jeg pakken op og tissede skamfuldt i min lille plastikkop i toiletlysets ucharmerende skarpe skær. Testen viste bragende negativ.

I morges begyndte jeg at bløde. Så da damen ringede med resultaterne på min blodprøve her ved frokosttid, var der ikke mange overraskelser i hendes oplysning om, at det heller ikke skulle være vores tur i denne omgang. Jeg er ikke gravid. Mit HCG-tal ligger på fire. It is over and the fat lady has sung. Fanden tage det. Jeg havde ellers en god fornemmelse undervejs i denne omgang. Jeg troede lidt på det, for en gangs skyld. I hvert fald til tider.

Skuffelsen skal fordøjes, og det vil tage et par dage. Der er ikke flere fryseæg tilbage og foran os ligger nu en kamp, som jeg har forsøgt at undgå at tage stilling til igennem de seneste to år. Det ved jeg ikke, hvordan jeg har det med. Men det er realiteten – og det er det, som bliver vores virkelighed i 2018.

Så nu vil jeg få færdiggjort mit arbejde henover de næste par dage, og så vil jeg drage på juleferie på en anden måde, end jeg havde håbet. Jeg vil formentlig knuge C ekstra tæt ind til mig i de kommende dage, måske fælde en enkelt lille trist juletåre ned i hendes fine lyse lokker. Uden at hun opdager det.

For sådan er det. Jeg bliver nødt til at tage hjem og holde en god juleferie med dem jeg elsker, og sørge for at de ikke lider under, at vores vej til forældreskab også i version 2.0 desværre tegner til, at blive længere end gennemsnittets.

 

 

Advertisements

9 thoughts on “Halmstrået knak

  1. Søde Signe, elsker din blog og hvor havde jeg dog krydset fingre for jer. Trist over at læse resultatet i dag 👎🏻 Vi skal selv i gang med nr.2 snart med fertilitetsbehandling også….. har bare udskudt det to år fordi jeg ikke orker alle de ting du skriver…. håbet og de tegn man tror er gode tegn, men som ender i blod, tårer og snotnæse 😊 Kæmpe julekram din vej fra Ida

    Like

    1. Tak Ida, din besked varmer lidt, selvom det gør mig virkelig trist at høre, når du genkender alt det her møg :( Jeg forstår godt lysten til at udskyde, for pokker – man orker det jo fandme ikke igen!!! Med ønsker om alt godt til jer i 2018! Kh Signe

      Like

  2. Åh hvor er jeg ked af at høre det… vi er selv i gang, bare med nummer 1, og skal i gang med en “frisk” runde ivf efter nytår – frygter det også… krydser fingre for at 2018 byder på baby til os begge…

    Like

      1. Der var ikke nok gode æg til fryseforsøg, så nej, desværre ikke… Et enkelt IVF med et godt æg, der blev sat op men ikke satte sig fast. De tre andre “overlevede” ikke de ekstra dage til frysning… Ægudtagning var helt forfærdeligt, og de måtte give mig morfin tre gange, så havde sådan håbet på bare et enkelt lille fryseæg, men sådan blev det ikke… Og ja – 2018 må være året!…

        Vi er stadig på det offentlige, men er i gang med at overveje privat, selvom prisen er vild…

        Like

      2. Det lyder som en hård omgang. Jeg synes også at ægudtagning var rædsom (en enkelt gang var ikke så slem, de andre var!) – og når æggene så samtidig bare slet ikke samarbejder, er det bare dobbelt nedslående ovenpå alt det man har måtte yde, for at få dem ud. Ud af tre friske IVF (talte lige igår at det i alt er 36 æg) lykkedes det kun at få to til frys … og den ene tøede ret dårligt op… fandme en ringe statistik :( Det glæder mig at høre, at I stadig har muligheder i det offentlige, før I bliver tvunget til at betale en krig for det private :/

        Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s