Tilbageblik – amning

Åh, men den amning altså. Den er jeg åbenbart ikke helt færdig med at snakke om, så her er “endnu en”, som Nik og Jay ville have sagt det.

Det er som om, det stadig forundrer mig, at der rent faktisk lykkedes. Samtidig kommer det nu og da bag på mig, at jeg må have haft flere følelser forbundet med det, end jeg var klar over.

Det startede allerede med C. Før jeg blev gravid kunne jeg have svoret på, at amning ikke havde den store betydning for mig hverken i den ene eller anden retning – altså jeg ville da gerne, hvis jeg kunne. Det var jo eftersigende også “det bedste” for barnet, så hvorfor ikke.

Og så lå hun pludselig i mine arme (altså, så pludseligt som det nu kan være i uge 41+6, efter en 18-20 timers fødsel). Der fandt hun selv vej til brystet og vi så os ikke tilbage – og så kom det lige pludselig til at betyde noget. Jeg var stolt og glad for, at vi kunne. For at se hende vokse og trives, så at sige blive “bygget” på noget min krop kunne levere. Efter de mange år i barnløshedens helvede, hvor kropslig selvforagt lurer lige under overfladen, efterfulgt af en fødsel, der måtte opgives midt på målstregen, var der endelig noget, som bare spillede! Noget hun og jeg kunne sammen, som var så fint, naturligt og ligetil. Mange aftener sad vi således dengang i foråret 2016, mens mine kærlighedståre dryppede ned på hendes lyse hår, og rifterne på krop og sjæl langsomt helede en smule.

Jeg fik en anden forståelse for, hvorfor nogle mødre synes at det er hamrende svært, når det ikke bare fungerer. Hvorfor nogen forbinder det med uendeligt meget andet og mere, end bare mad til en baby. For der er, eller blev, meget mere end bare det for mig.

Da det stod klart at lillebror skulle komme til verdens under andre omstændigheder end håbet, og da den første panik havde lagt sig en smule, kom amningen igen på banen. Kunne jeg? Kunne han? Hvordan pokker skulle det gå, når operationer, kejsersnit, sonder og alt muligt andet stod i vejen for os.

Jeg søgte råd og vejledning – og fik det. Både her på bloggen og ved opsøgning af jordemoder og ammevejleder. Jeg kontaktede min sundhedsplejerske før tid, så også hun var på banen – ja, jeg gjorde hvad jeg kunne.

Og så kom han. Og så malkede vi. Og malkede. Og malkede. Hvilket forpulet helvede det var. Endnu engang kan jeg mærke, hvor forundret jeg er over, at der hverken på neonatal eller børnekirurgisk var nogen synderlig vejledning eller støtte til projektet. Det havde de fandme’ lovet, men deres manglende interesse, viden og opbakning kom uendeligt meget bag på mig. Jeg er stadig overbevist om, at havde jeg været granat-chokeret førstegangsmor med nyopereret spædbarn, så var den amning gået i vasken før den overhovedet var kommet i gang.

Men det lykkedes. Et par uger efter hans fødsel og operation, havde jeg insisterende spurgt lægerne til, hvornår og hvordan vi kunne forsøge at etablere amning. Til sidst gav en ældre overlæge med et skuldertræk besked om, at “jeg da godt kunne prøve, hvis jeg ville”.

I et minut af gangen. Og kun hver tredje time.Så pludselig var vi i gang. Præcis som sin storesøster, viste Lille S vejen og vidste præcis hvad han skulle. Og siden da har min opgave primært bestået i at forsøge at følge med. Og lige bide tænderne sammen igennem en brystbetændelse af de lidt hardcore slags (findes det andre former?).

Nu har vi en fryser fuld af udmalket ammemælk, som barnet i strategiske doser har fået serveret på flaske, så særligt de første dages råmælk kunne komme indenbords. For er par dage siden bemærkede min mor, at han nu havde samme alder som dengang hun afleverede mig i naboens dagpleje og drog tilbage på arbejde – og således opgav amningen i samme forbindelse. Det var sådan man gjorde, mange steder.

Vi fortsætter ufortrødent, så længe det er hyggeligt og rart. Han er en sulten herre, så moderen kan utvivlsomt nu og da drømme hen mod fremtidens grød-mætnings-muligheder. Men vi har ikke travlt. De små tarme skal næppe presses mere end nødvendigt.

Vi ser hvad der sker, vi er allerede kommet meget længere, end jeg turde håbe.

Advertisements

8 thoughts on “Tilbageblik – amning

  1. Wow, hvor er det flot gået! Sådan en stamina tror jeg ikke at jeg havde haft, hvis det var mig.
    Det lyder til at det går godt med din lille dreng. Jeg har fulgt din blog fra sidelinjen og bliver glad, hver gang der er nyt. Tak for at du deler<3
    Hilsen en mor til en anden lille dreng, der også er undfanget efter et laaangt forløb langt fra dobbeltsengen.

    Liked by 1 person

    1. Den kommentar gjorde mig glad. Det har måske nok været mere held end forstand, at kroppen samarbejdede så velvilligt. Og så fordi nogle virkelig gode mennesker hjalp med vejledning og opbakning for fuld knald. Vi har det godt, alt i alt, og efterårets strabadser er på vej lidt på afstand. Tak fordi du læser med 🌷

      Like

  2. Tillykke med vellykket amning. Mit 2. (Og sidste) ammeforløb er på sit sidste og det føles helt mærkeligt. Men godt. Har tilsammen ammet mine 2 piger i næsten 3 år, er sikker på de har fået meget mere end bare mad ud af det.

    Må jeg foreslå BLW når din skønne dreng fylder 6 mdr? Det er meget skånsomt for tarmene, noget mere end traditionel grød:)

    Like

    1. Hej Pernille. Så sent som i dag tænkte jeg på, hvor underligt det bliver at slutte amningen med ham her, som formentlig også er mit sidste barn, uanset hvordan jeg så måtte føle omkring det. Det bliver en lidt vemodig ting, men også fyldt med alt muligt godt, tror jeg. Sikke nogle lange og gode forløb det lyder til at du og dine unger har haft – tillykke med det :) Mht. spisning … storesøsteren kom aldrig rigtig til at holde af grød og mos. Hun begyndte faktisk først rigtigt at spise, da jeg holdt op med at prøve – og lod hende få vores mad i stedet. Så det blev nok en form for ubevidst BLW, kan man vel sige. Jeg påtænker noget i samme stil denne gang – om noget tid – sådan lidt “se hvad der sker hvis man præsenterer ham for noget” og tage alt i sneglefart 🐌 Tak for dit råd!

      Like

  3. Signe du er pisse sej! Det er så flot kæmpet med den amning. For ja amning betyder bare rigtig rigtig meget…meget mere end bare mad til baby.
    Min fødsel af vores datter minder på mange måder om din med jeres datter. Efter 24 timer i fødsel blev det til kejsersnit. Desværre nægtede vores datter at tage brystet, trods 3 ugers intens forsøg med ammevejleder tilknyttet. Derfor endte jeg med malke helvedet de næste 4 mdr!! Det var hårdt, men eftersom alt var fejlet blev hun simpelthen bare nødt til at have mit mælk, selvom det betød 2 gange udmalkning om natten! Det amning betyder vare MEGET❤

    Like

    1. Udmalkning døgnet rundt i fire måneder … du fortjener stående applaus og noget konfetti af
      den glitrende slags. Puha, det er dedikation. der vil noget – jeg er imponeret. Og ja, jeg genkender jo dine tanker. Det er meget mere end mad. Og det kommer til at betyde ekstra meget, når noget af det andet “kikser” lidt. Tillykke med din datter 🌷

      Like

  4. Kære du
    Stort tillykke og meget misundelse herfra. Jeg er den granatchokerede 1.gangs mor, der ved aks få timer efter vandt gik fødte tvillinger der var 31+0. Midt i al lungemodning, cpap, sonde, aspirat, apnøer, fm85 det var at blive mor blev det vigtigste at de fik min mælk. Men den løb aldrig rigtig til, og efter 6 ugers pumpning hver 2. Time inkl 1 uges powerpumping stoppede jeg. Det blev aldrig til mere end 200 ml. I døgnet. Så stor misundelse herfra.

    Like

  5. R-E-S-P-E-K-T! Det er virkelig sejt, du har holdt fast i dit ønske om at amme og har gjort det tydeligt over for sundhedspersonalet. Samtidig er det virkelig skræmmende, at det ikke betyder mere for dem at hjælpe dig i gang – man skulle tro, at når man dagligt arbejder med nyfødte og deres forældre, så ville ammeetablering være en naturlig del af arbejdet.
    Hilsen Maria

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s