Pust og livstegn

Den er god nok. Vi er her faktisk endnu – og selvom det er længe siden, at bloggen sidst har ligget så stille, har det været ganske tiltrængt. Et eller andet sted på vej igennem de seneste uger, er mine ord ganske enkelt forsvundet og jeg har ikke anet, hvordan nogle af mine ofte påbegyndte blogindlæg skulle færdiggøres.

Det har mange årsager, og de et meget blandede. Nogle af dem er først så småt ved at gå op for mig nu, og jeg har længe ikke vidst hvilke ord det var, jeg egentlig havde mistet.

En af årsagerne er heldigvis den mest indlysende: Vi er hjemme, vi er skvattet ned ind i barselsboblen med hovedet først og hjertet fyldt, lige præcis som det skal være på nuværende tidspunkt. Men det har samtidig været på en anden og meget mere blandet måde, end forventet.

Dertil kommer de mere lavpraktisk årsager: Vi er blevet fire mennesker. Ét menneske mere end vi plejer. Det kræver tilvending for alle, måske faktisk mest for de voksne. Når der endelig er er lufthul, ligger blogindlæg fjernt og Netflix lidt nærmere. Jeg har haft er enormt behov for … ingenting. Ikke at snakke, ikke at tænke – og åbenbart også for ikke at skrive.

Og så de dumme årsager: Det er som om, vi ikke rigtig får lov at slippe for sundhedsvæsenet: Brystbetændelse (mig), maveproblemer (ham), infektioner (ham), almindelig børnesygdom (storesøsteren), ørebøvl (ham igen). Og så lidt mere mavekneb (ham).

Det vil ligesom bare ikke tage en ende. Og selvom det meste egentlig nok har været temmelig udramatisk, er vi vist bare tilpas møre af de sidste måneders tumult, at der ikke skal spor meget til, før sårene springer op. Hospitalsbesøg med den lille gut, står øverst på listen over ting, der tricket min baby-PTSD og det har taget tid at erkende, at vi ikke er sluppet igennem helt uden skrammer på krop og sind.De sidste dage, har jeg dog fornemmelsen af at være vågnet lidt igen. Jeg fornemmer atter mod på at skrive lidt, selvom der lige nu synes at være næsten uoverkommeligt meget, jeg burde/kunne skrive om. Tankerne begynder at ligne mine egne, og jeg kan igen mærke min vejrtrækning det rigtige sted i maven.

Så jeg tror at mine ord er på vej tilbage. Tak fordi I så trofast har holdt øje med bloggen igennem de sidste uger – og så selvfølgelig rigtig glædelig jul og godt nytår 💜

Advertisements

9 thoughts on “Pust og livstegn

  1. Dejligt at høre fra dig igen! Og blive forsikret om, at I har det godt, selvom det ikke bare er ren barsels-boble. Jeg sender jeg de kærligste tanker og ønsker om et rigtig godt og lykkebringende nytår til jer alle fire <3

    Like

  2. Hvor dejligt at høre fra dig igen! Jeg har sådan tænkt på jer. Det er som om, at man, når man går igennem noget, man på forhånd ved vil være svært, har rustet sig så meget til selve det svære, at man somme tider mister fodfæstet i dét, der kommer bagefter. Sammenholdt med Det Svære kommer jeg i selv i hvert fald, ofte til at bagatellisere det, og så bliver jeg helt forundret, når det, der i min optik burde være småsplinter, river store huller i huden, fordi den stadig er ny og øm fra det store slag.

    Det er dejligt, du er tilbage, og at du stadig har lyst til at fortælle. Jeg har savnet dig.

    God nytår til jer alle 4.

    Kh

    Linda

    Like

    1. Tak for dine ord, som altid rammer de plet. Jeg er mere mørbanket, end forventet. Mere sårbar, end jeg ville indrømme. Bare sådan helt lufte-af-ballonen-agtig på alle måder. Og det er kommet totalt bag på mig, for nu er alt “det svære” jo objektivt set ovre? Vi er på vej på ret køl, det ved jeg. Men det tager åbenbart tid. Nyt år, ny start, alt det jazz. Rigtig godt 2019 til dig 🌷

      Like

  3. Dejligt, at høre nyt fra dig. Har tænkt på hvordan det mon gik. Har fulgt dig de sidste par år, siden vi selv gik i gang med projekt baby og fandt ud af det ikke var så let. For 3 uger siden fik jeg vores nr 3. Han kom 5 uger for tidligt, så jeg kender til alt hvad du har skrevet om neonatal afd. malkemaskiner og klinisk hvide vægge. Det er bestemt ikke sjovt at være sådan et sted – særligt med børn derhjemme også! Dejligt i er hjemme og alt ser ud til at gå godt, omend det er hårdt.

    Like

    1. Kære Annette. Kæmpe tillykke med jeres lille fine nummer 3. Sikke en tur det også lyder til at I har måtte igennem. Jeg håber at I har det godt trods alt og kommer godt ind i 2019. Tak fordi du læser med 💜

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s