Det bliver godt igen…

Bølgerne har lagt sig lidt,  den værste skuffelse er blevet fordøjet, i hvert fald for en stund. Det er blevet jul, og jeg ligger på mit gamle værelse i mit barndomshjem, med et tungt sovende barn på maven. Tvunget til at blive liggende, fordi hun for en gangs skyld gerne vil ligge helt tæt. Det er en næsten ubeskrivelig følelse af at være det helt rigtige sted.

Så her kan jeg jo passende ligge og tænke lidt. Over hvordan jeg har det, når nu 2018 ikke slutter, som vi drømte om og håbede på. “Heller ikke i år”, fristes jeg til at skrive, for det er jo desværre ikke noget nyt, at runde et år af med drømme, som ikke blev. Men jeg tror ikke, at jeg lige nu er så ulykkelig, som jeg burde være, eller måske bliver.

Igår var en dejlig, rolig lillejuleaften, trods et hus fuld af gæster. Morgenen gik i nattøj, med julemusik og et lykkeligt barn, der dansede rundt med sin far og lavede fis og ballade med nissehue på. Og lige midt i alt hyggen, kunne jeg pludselig ikke stoppe en forræderisk lille tåre, fra at trille ned af kinden. En taknemmelig lillebitte lykketåre, midt i al skuffelsen og frygten for hvad 2018 har i vente.

For vi har hende. Hun er vores, og vil være det lige meget hvilket forløb, der ellers venter os. Og vi har det jo godt, bare vi tre sammen. Midt i en helt almindelig småtravl børnefamilie-hverdag, med sure sokker, opvask og alt for lette aftensmadsløsninger. Vi har det sjovt, vi er gode ved hinanden – og vi er okay – for det bliver godt igen, på den ene eller anden måde.

Jeg skal vel egentlig op og pynte juletræ nu, men jeg kan ikke slippe hende den lille. Hun dufter så dejligt, selvom hun klister op af mig og er smurt ind i noget, som jeg gætter på er en gammel brunkage. Hun er min – og med hende skal jeg nok kunne klare alt!

Rigtig glædelig jul 🎄

Advertisements

One thought on “Det bliver godt igen…

  1. Du beskriver bare følelserne i hele cirkus-barnløshed så godt! Eller det her er vel nærmere dem efter barnløsheden, hvor man ønsker sig mere af alt det, som man sukkede efter så længe.

    Jeg har fulgt din blog i 100 år, men holdt pause da du blev gravid med C, fordi jeg simpelthen var for misundelig og bitter til at kunne rumme det. Da jeg endelig selv blev gravid, så slugte jeg resten af dine indlæg.

    Nu ligger jeg her med tvillingepiger i armene, men tillader mig at være så grådig, at jeg drømmer om vores to fryseæg.

    Anyways, tak for at sætte ord på de følelser, der også er mine. Jeg glæder mig til at følge med fremover!

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s