Homecoming

Her er så stille, at jeg ikke forstår det. Jeg ligger i min egen seng!! Mand og ældstebarn er sendt ud af døren i god ro og orden og på min mave ligger en baby, på godt og vel fire uger og med en vægt, der ligner den hans søster havde, da hun kom til verden 41+6.

Han følger sin vægtkurve med militær præcision og vi foretager os egentlig ikke ret meget andet, end at amme, gå ture, lege med storesøster, amme igen, sove lidt når vi kan, osv. Alt er nærmest sat i slowmotion. Selv barselsbesøg har været og er fortsat holdt til absolut minimum.

Men min egen seng!!! Vores egen seng. Det er næsten magisk. Her er ingen bippende maskiner, ingen slanger eller stuegang, ingen håndsprit eller neonlys i loftet.

Oh, du velsignede fryd.

Det har været en trinvis process, som nu er kulmineret i udskrivelse. Og ja, hvis nogen får lyst til at indsætte et enkelt “HIP HURRA” eller et diskret “Halleluja” et sted her i teksten, så vurderer jeg, at det på alle måder er passende!

Først fik vi fjernet sonden. Et par dage havde den alene fungeret som ekstra tryghed, “hvis nu”, men vi ammede efterhånden mere eller mindre almindeligt. Registreringshelvedet var reduceret til alene at notere bleer og til sidst fjernede de hans såkaldte CVK, et venekateder som sad ved kravebenet og udgjorde “indgang og udgang” for medicintildeling, blodprøver, osv.

Det sidste døgn var vi uden nogen former for “særheder”. Det betød at vi pludselig kunne bevæge os og opføre os, som man almindeligvis ville med en baby. Og selvom der kl. 23.00 endnu engang rykkede nye med-patienter ind på stuen, kunne jeg ikke slås ud af kurs. I morgen ville vi få lov at komme hjem på orlov. To nætter hjemme – det smagte næsten lidt magisk.

Da vi første gang forlod Riget og gik ud af opgang 4, var jeg rørstrømsk som bare pokker. Jeg snurrede rundt om mig selv og kunne ikke finde ud af at være i min krop. Som en straffefange der endelig sættes på fri fod. Babyen sov i barnevognen og vejen hjem var som bekendt kort, så vi dykkede kortvarigt indenfor på en café og fik tiltrængt morgenmad og kaffe, mens den tidligere patient snorkede i sin lift. “Damn, vi ligner jo nogen, som er på helt almindelig barsel“, udbrød jeg begejstret.

Det var vi jo sådan set også. De to dages orlov fløj afsted, mens vi langsomt smagte på øvelsen af, at være blevet fire mennesker på matriklen. Den del er gået over al forventning, men det er en anden historie.

Orloven blev forlænget efter kontrolbesøg og diverse – og til sidst konverteret til en art åben indlæggelse, hvor vi alene skal forbi til snak og kontrol og ellers blot følges tæt af sundhedsplejersken herhjemme. Hun er i øvrigt tidligere sygeplejerske på den afdeling vi kommer fra, så på den led er der jo en ganske glimrende overgang og sammenhæng.

Så nu ligger vi her. Vi er vist alle grund-trætte helt ind i de inderste dele af krop og sind. Men også lettede og lykkelige – og en lille smule bange for at vågne op på stue 25 i morgen og opdage, at det med hjemsendelsen bare har været en drøm.

Advertisements

19 thoughts on “Homecoming

  1. Alle, der har prøvet at være indlagt med et barn, ved hvordan du har det lige nu.
    Af hjertet tillykke!!!! Hvor er det fantastisk dejligt, at det er gået godt.
    (Og jeps, den der fornemmelse af drøm/virkelighed, den får jeg stadig til tider…..og græder lige en halv spandfuld over, hvor rædsomt, det var, mens det stod på.)

    Like

    1. Af hjertet tak – “drømmen” lever fortsat og vi vågner stadig hjemme hver morgen. Det er lige fantastisk hver gang og vi ånder lettet op. Tårerne ligger dog også lige bagved … engang skal de vel også bearbejdes. Men lige nu skal blot nydes..

      Like

  2. HALLELUJA! Tillykke med hjemsendelsen/den åbne indlæggelse. Åh, ja… følelsen af at komme hjem efter at have været indlagt med baby er helt uovertruffen og jeg kan godt huske lige præcis hvor fantastisk det var (og vi havde kun været indlagt i fire dage). Nyd det <3

    Like

      1. Åh det var godt at høre! Min hjerne fandt på de mest forfærdelig historier om dit fravær😔. Godt du bare er forsvundet i boblen – det forstår jeg fuldt ud❤️.

        Glæder mig til at høre nyt, når tiden og overskuddet er til det☺️

        Like

      2. Du er virkelig sød – og det er dejligt at blive tænkt på, selvom jeg ikke mente at skabe bekymring ;) Jeg roder rundt i indlæg, og har alt for meget og alt for lidt at skrive om, på én og samme tid. Men lige pludselig, så er jeg tilbage!!

        Like

  3. Håber I har haft en dejlig jul. Hvordan går det med lille manden. Det er så længe siden der er kommet et blog indlæg. Håber alt er vel hos jer.
    Kh Linda

    Like

    1. Glædelig Jul søde Linda! Det er oprigtigt dejligt at blive “holdt lidt øje med” også her i Blogland. Karoline skrev den anden dag, og jeg bliver rørt over jeres betænksomhed. Jeg har vist bøvlet med en masse ting på det sidste, er det ved at gå op for mig. Og i den forbindelse synes mine ord også at være forsvundet? Vi har det godt – men det har kræver en del at “falde på plads” både indeni og udenpå. Men vi er på vej, og ordene kommer tilbage om lidt, jeg kan mærke det! Knus og jeg håber at du har haft en dejlig jul med dine bedste mennesker!

      Like

  4. Ens egen seng er bare det bedste! <3 Åh, hvor jeg husker det … og det er 30 år siden til sommer. Og al bøvlet med amning, jeg måtte også insistere og plage. Er det virkelig ikke blevet bedre siden? Tillykke med jeres nyr liv og god fornøjelse med at tilbageerobre det.

    Like

    1. Tak 🌷 Og nej, vi måtte sande at vores egen vedholdenhed var det som reddede amningen og jeg er ret overbevist om, at jeg ikke havde magtet opgaven hvis det havde været min første gang, eller hvis jeg ikke havde
      fået rigtig god støtte/vejledning fra eget netværk. Det er mig ubegribeligt – en rigtig stor skam efter en ellers tæt på pletfri behandling 🤷‍♀️

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s