Dengang det hele var meget sværere, end det nødvendigvis er lige nu, udviklede min kæreste og jeg en lidt bizar form for humor, midt i alt det mørke. Når det simpelthen blev for meget dele hele, var der ikke andet for end at skabe sig tosset og urimeligt på den sjov måde, for at løsne bare en anelse op for den til tider klaustrofobiske sorg.
Deraf opstod konceptet “Pregnant Bitch” – som blev en form for upassende leg vi lejede i det stille, når ingen andre (forhåbentligt) bemærkede det. Konceptet gik i alt sin enkelthed ud på at vi rå-svinede gravide kvinder til, når vi stødte på dem i det offentlige rum. Altså… det var selvfølgelig ikke noget vi gjorde til dem… men noget vi gjorde til hinanden i al hemmelighed. Trods alt.
Mange dejlige og uvidende gravide kvinder, har således måtte lægge ryg til vores spydige kommentarer. Når man er bosat ved søerne i København, er det eksempelvis temmelig svært at stikke hovedet ud af fordøren, uden at blive konfronteret med mindst 11 forskellige nybagte forældre-typer, som lykkeligt triller barnevognen rundt med deres kaffe latte under armen, eller som struttende og stolte går rundt og viser deres runde maver frem til alle der orker at se på det – pregnant bitches!!!
Særligt dem med tvillinge-barnevogne, fik en ordentlig verbal opsang med sig på vejen. “Hvad fanden er det for en grådighed at udvise, nu her hvor nogen af os faktisk bare forsøger at producere en enkelt”, kunne vi grine-grædende sige til hinanden. Også veninder, kollegaer og alle andre omkring os har måtte stå ubevidst model til vores Pregnant Bitch tilsvininger. Den fik ikke for lidt, skal jeg love for. Der blev kommenteret på alt fra tøj, numsebredde og til imaginære opdragelsesevner. Simple og usympatiske, det var hvad vi var … i al hemmelighed.
Anyway – den anden dag på en café, lænede jeg mig derfor indforstået indover bordet og mumlede “pregnant bitch” til min kæreste, da en smuk gravid pige trådte ind af døren. Han gloede mistroisk på mig, hvorefter han grinende pointerede at jeg formentlig var dobbelt så gravid som hende på nuværende tidspunkt, og at jeg måske skulle ligge bare en anelse af den humoristiske bitterhed på hylden?
So there… I am a Pregnant Bitch! Og måske er det kun velfortjent at jeg aldrig med sikkerhed kan vide, hvornår der sidder en ufrivilligt barnløs kvinde et sted i nærheden, og sviner mig til i sine tanker. Det ville jo egentlig være fair nok, hvis det skete…
ErDuHerIkkeSnart? 
Hvor er det befriende at du er så ærlig!! Det bringer ikke just de bedste sider frem i een når ønskebarnet lader vente på sig. Og nej – selv dem man holder af går ikke fri af ens bitre misundelse! :D
LikeLike
Man bliver ikke just den bedste version af sig selv, når sorg og jalousi river og flår. Jeg er ikke særlig stolt af nogle af de ting jeg har tænkt igennem tiden – men ikke desto mindre måtte jo sande at de tanker kom frem og at det også var en del af at være så frustreret. Men jeg bankede længe mig selv i hovedet – og blev simpelthen så lettet da andre indrømmede at de nogle gange gjorde det samme…
LikeLike
Hahaha. Det er sjovt. Jeg siger også jævnligt til min kæreste ( sådan ud mellem sammenpressede læber): giver du lige hende der et cirkelspark, eller skal jeg? Vi bor også et stenkast fra søerne og my god det er nogle gange ikke til at komme frem for gravide strut-psykoer.
Det må der være plads til midt i al den ulykkelighed og misundelse.
Rigtig meget held og lykke med det. Uden cirkelspark.
LikeLike
Jeg smiler midt på kontoret over din kommentar. For ja – man bliver sgu nødt til at få luft for galskaben nu og da, selvom det ikke er så pænt. Og gåture om søerne burde seriøst forbydes for højgravide og nybagte forældre – magen til blærerøve!
LikeLike