Drømmeløs…

Kom pludselig til at tænke over, at jeg er holdt op med at drømme. Sådan fra én dag til en anden, føles det som om. Men jeg har først opdaget det nu, som om jeg var så vandt til dem, at jeg ikke længere skænkede dem mange tanker.

Jeg har ikke noget overfortolkende forhold til dem, drømmene. Mere sådan en nogenlunde accept af, at hjernen rydder op imens jeg sover. Men de har været svære, nogle af dem – og har siddet i kroppen længe efter solen var stået op.

Under graviditeten med C fyldte de meget. De nærmest mareridts-agtige drømme om blod og aborter varede ved helt ind i terminen og faktisk også ud på den anden side. Nogle gange var de tydelige og ligetil; jeg blødte, mistede barnet i min mave og var ulykkelig. Andre gange var de mere symbolske – en angst eller frygt for noget der var blevet væk eller var taget fra mig, men som jeg i drømmene ikke vidste hvad var.

De startede igen, under denne graviditet – allerede under behandlingen igennem efteråret og vinteren, tror jeg nok. I den tidlige graviditet var igen meget konkrete – men de var anderledes end første gang. Værre, næsten. For nu handlede de om, at jeg mistede C. Enten en ulykke, at nogen tog hende, at hun var væk… og så smerten bagefter. Uudholdelig og gennemsyrede i hvert fiber i kroppen. Sådan en nat kunne ryste resten af min dag.

Men nu er de væk, drømmene. Eller det er i hvert fald længe siden, at de har vist sig i mine nattetimer. At hjernen har sorteret ud. Det er en lettelse, virkelig. Som om hjernen får en tiltrængt pause.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s