Roen der varede ved … næsten…

Det gjorde den faktisk, selvom jeg vedblev at være forundret over hvor den stammede fra. Jeg var fortrøstningsfuld, lidt spændt … men rolig. Fuldkommen modsat alle de scanninger jeg nogensinde før har været til – og det nærmer sig godt og vel en 100 stykker igennem de sidste syv graviditeter (indsæt evt. selv chokeret smiley).

Vi afleverede C til farmor, som holdt fridag og hygge med hende på eget initiativ. Vi slentrede over mod Riget og stoppede efter morgenmad på vejen, nu vi havde god tid. Vi snakkede om alt muligt andet end scanningen – først til allersidst rundede vi lige de manglende nerver. “Det gør mig nærmest nervøs, at jeg ikke er nervøs”, sagde manden pludselig. Jeg trak på smilebåndet over ironien, men vidste hvad han mente. Da jeg trykkede “udgiv” på sidste indlæg havde jeg tænkt det samme; det skulle lige passe, at man sænkede skuldrene i et sekund – at jeg rent faktisk var nået så langt i min håndtering af den angst, jeg har for at miste – og så komme til en scanning og få en dårlig besked?

Vi sludrede lidt videre, før vi betalte og bevægede os den sidste vej mod Juliane Maries Vej nr. 4.

Roen varede ved helt ind i venteværelset. Det mest forhadte rum på hele Rigshospitalet i min bog. Men vi fik lov at sidde der i under 3 minutter, før vi blev kaldt ind til hos en venlig og bestemt ældre sygeplejerske. Hun smalltalkede venligt mens hun startede – og jeg var rent faktisk i stand til både at lytte og svare hende. Jeg blev for en gangs skyld ikke irriteret over, at hun ikke havde orienteret sig i vores journal. Jeg kiggede blot mod skærmen og glædede mig til gensynet.

Så tonede små bevægelser frem på skærmen, og den endelige ro sænkede sig. Der var liv og spræl, ganske som forventet. Selv da sygeplejersken nåede til hjertet og undersøgte det tavst og meeeeeeget længe, var jeg tryg og rolig. For første gang i mit liv nød jeg rent faktisk bare, at se det lille liv spjætte rundt foran os.

Da hele omgangen var overstået, kiggede sygeplejersken på os og leverede en besked, som for er par uger siden formentlig havde sendt mig ud i en dyb krise. For selvfølgelig slipper vi ikke for drama i resten af denne graviditet, det ville være for unaturligt. Hun havde opdaget et manglende kar på navlestrengen – hvor kun to ud af de normale tre sørgede for blodtilførslen mellem baby og jeg.

Tilstanden hedder åbenbart SUA. Og selvom den bør være relativt ufarlig (!!), betyder den potentielle udfordringer for babys vækst i den sene graviditet. Derfor må vi finde os I at blive fulgt med scanninger efter sommeren og frem til termin.

Manden min skævede til mig flere gange undervejs, men jeg klemte hans hånd og sendte et indforstået “jeg er okay”-blik. Jeg var fattet og fik stillet alle mine spørgsmål, inden vi forlod lokalet og bookede de nye scanninger hos receptionisten på vejen ud.

Ja, det er sgu da belastende. Ja, jeg fløj (selvfølgelig) lige hjem og Googlede “SUA”, for selv at vurdere, hvad vi står overfor. Men dette bekræftede egentlig blot den fortrøstning jeg følte – og da manden skrev fra sit arbejde, at hans kollegas datter netop var født helt sund og rask efter samme omgang, ja så parkerede jeg faktisk paranoiaen endegyldigt i hjørnet.

Og nu føles det okay. Jeg er stadig rolig, afklaret – glad for at have set vores lille spir. Og de ekstra scanninger bliver en mulighed for at se ham/hende igen og igen, og for at sikre at alt vitterligt er som det skal være.

Så… Hvor fanden den kommer fra, roen, det ved jeg ikke. Mine nærmeste stirrer lidt mistroisk på mig nu og da. Men jeg nyder den manglende vægt på mine skuldre. Jeg kan trække vejret på ny. Og det vil jeg nyde til fulde, i tilfælde af at det ikke varer ved.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s