Stilhed og ro

Da det alligevel ikke var muligt at sove mere, og da skraldemændende i gården var ganske vedholdende med deres rumsteren, besluttede jeg mig for at stå op.

Kigger ind til C, der snorker som en lille traktor – for tiden skal hun nærmest hives ud af sengen om morgenen, for at vi når vuggestue og arbejde.

Lader hende sove, går ud i køkkenet og laver kaffe. Stilhed. Sætter mig og kigger ud over København med min kop i hånden. Ro.

Hvor bliver nerverne af? Angsten? Scanningen er jo kun et par timer væk nu?

Men jeg kan ikke rigtig mærke noget. En let spænding eller måske endda forventning i maven, er det eneste jeg kan fornemme. Og så resterne af en meget forvirrende drøm, jeg vidst nok drømte i løbet af natten.

Men det er dét. Ingen ondt i maven. Ingen rysten på hænderne. Ingen kvalme?

Nu lyder et søvndrukkent og velkendt “moar” inde fra det lille værelse. Jeg trækker på smilebåndet og går derind. Manden vågner i soveværelset. Roen er på sin vis overstået for nu – men i min krop er der stadig fredeligt.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s