En lille tur…

Selvom klokken nærmest nærmer sig normal sengetid, sidder jeg ret op og ned og med sommerfugle i maven, i en metro på vej mod lufthavnen. Forude venter 4-dages venindetur med to af de bedste jeg kender.

Vi har besluttet os for, at vi alle tre har haft de ture til Berlin, Paris og Barcelona, som vi behøver i dette årti. At vi hellere ville prøve noget helt nyt … og derfor er vi nu på vej til Island. Her står den på masser af regnvejr, lange vandreture, hvaler, varme kilder og alt muligt andet jeg endnu ikke kender.

Bagude et sted ligger den 2-årige og sover trygt i sin seng, uvidende om min afgang. Det stak mere i hjertet end det plejer, at forlade hende og hendes far, jeg ved ikke hvorfor. Måske hormoner, måske erkendelsen af at hun er gammel nok til at spørge efter mig utallige gange frem til mandag, og så måske også en lille fornemmelse af, at der vil gå lidt tid før jeg sådan igen kan stikke af fra det hele derhjemme.Skæbnen vil, at 2/3 af rejsegruppen er gravide. Min ene veninde og jeg har termin i samme måned og selvsagt en hel masse babysnak til gode lige under overfladen, som jeg har lovet hende, at jeg snart blive klar til… jeg skal bare lige have lidt tid… bare lige lidt længere ind i min graviditet. Men det skal (heller) ikke være på denne tur, at alt går op i graviditet og baby. For én af os er ikke gravid. Én af os er single og savner lidt en kæreste. Er måske endda bekymret for, hvad livet vil bringe i forhold til familieliv og børn. Og den følelse kender jeg kun alt for godt. Den kan godt gøre andres babylykke en lille smule besværlig at blive mødt for meget af (ok, for eget vedkommende ganske rædsom, men det må stå for egen regning). Og uden at skulle trække egne traumer ned over hovedet på hende, tror jeg at vi dæmper os lidt. Og det passer mig faktisk (stadigvæk) rigtig fint.Jordemoder-besøget er i øvrigt vel overstået, og fortjener sit eget indlæg i næste uge, når jeg er hjemme igen. Island, vis mig hvad du har!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s