Da bomben blev sprunget…

Nølende slæbte jeg mig ind på chefens kontor den anden morgen. Jeg kunne simpelthen ikke strække den længere, det grænsede til det pinlige at blive krampagtigt ved med at ignorere den hastigt voksende bold på min mave, og lade som om intet var på færde. Så da jeg øjnede en mulighed for at fange hende på tomandshånd inden starten på en hektisk arbejdsdag, måtte jeg jo slå til.

Hun grinede til mig, allerede inden jeg var kommet helt ind på kontoret. Og jeg nåede dårligt at sætte mig, før jeg udbrød – “Ja, jeg er vist gravid”. Så grinede hun videre og sagde, at hun nok havde tænkt, at det var dét jeg havde på hjerte. Derefter var hun simpelthen så rar, at jeg knuselskede hende helt upassende meget. Hun var oprigtig glad, spurgte ind lyttede – og uden at jeg på nogen måder havde planlagt det (!!), fik jeg pludselig åbnet op for hele vores historie og forløb, mens hun lyttede og bare var rar og rolig at tale med.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig kom til at fortælle det hele. Men hendes interesse virkede så oprigtig, og jeg kan i forvejen virkelig godt lide hende. Da jeg begyndte at tale lidt om nogle praktiske ting vedrørende overdragelse af arbejdsopgaver, afbrød hun mig med formaning om, at det på ingen måder var min hovedpine at lægge dét puslespil, men hendes. Jeg skulle bare nyde min barsel og derpå love at jeg kom tilbage og ikke pludselig fik skøre idéer om at skifte job. Det var med helt igennem oprigtighed i stemmen, at jeg forsikrede hende om, at jeg ikke kunne drømme om at løbe nogen vegne.

Hele oplevelsen mindede mig om, hvor meget jeg gik glip af ift. barsel og arbejdsliv ved min graviditet med C. Min daværende arbejdsgiver var en røv, hvis eneste kommentar til min graviditet var “Nå, er du så sådan én, som slet ikke har tænkt sig at arbejde under barslen?”. Den lader vi lige stå et øjeblik. Derpå fortsatte med en tør kommentar om, at han ikke håbede, at jeg havde spekuleret i tidspunktet (det var ganske kort før min kontrakt udløb). Han kendte i øvrigt til det forløb vi havde været igennem forinden og havde jeg ikke været så følelsesmæssigt presset dengang, havde jeg slæbt ham i hoved og røv hen til min fagforening dengang.

Min barsel med C var skøn, ingen tvivl om det. Men den var også præget af dårlig samvittighed og forsøg på at arbejde med småopgaver undervejs. Jeg arbejdede op til få dage før termin, og jeg havde ikke ret meget lyst til at vende tilbage til de sidste måneder af min kontrakt, da min barsel var slut -selvom jeg faktisk havde savnet mit arbejdsliv og det at være “andet end blot på barsel”

Oplevelsen på mit nuværende arbejde forsikrede mig om, at jeg er landet på det helt rigtige sted. Folks oprigtige glæde på mine vegne resulterede i, at rygtet spredte sig i løbet af få timer og at flere kollegaer derfor kom og ønskede tillykke. Det har været lidt overvældende, og jeg får stadig et sug i maven, når andre er “for” glade på mine vegne.

Jeg kan ikke finde ro i snak om navne, terminsdatoer eller fødsler, for jeg har lyst til at øse alle mine forbehold ud over den jeg taler med. Men det er umuligt, når ikke de kender forhistorien – og heller ikke er tæt nok på til at få den serveret. Så jeg nikker og smiler lidt, takker for deres lykønskninger – og trækker derpå vejret dybt mange gange efterfølgende. Men det var godt at få det sagt. Det var godt for mig – og godt for mit forsøg på at komme til at tro på, at denne graviditet rent faktisk kan ende med en baby.

Det føles rart ikke at skulle spille teater på arbejdet længere – og for første gang i umindelige tider, er jeg i dag hoppet ud af de store oversize bluser og ned i noget, som afslører den lille donutform rundt om min navle.

Advertisements

4 thoughts on “Da bomben blev sprunget…

  1. Ej, hvor det dejligt! Både at du fik fortalt det, at det blev taget så dejligt godt i mod og at din chef lader til at være præcis, som alle ledere bør være, når man kommer og fortæller, man er gravid.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s