Mange ord om meget lidt

Det føles omsonst at skrive endnu et indlæg om ventetid, men ikke desto mindre er det jo dét store dele af livet i fertilitetsbehandling handler om. Ventetid på lægebesøg, udredning og afklaring. Ventetid på behandlingsstart, på virkninger af behandlingen, på tidspunkt for ægudtagning-insemination-oplægning-optøning-befrugtning-deling-you-name-it! Og derpå den mest rædsomme og slidsomme ventetid af dem alle … de 14 dage post ægløsning. Ventetiden frem mod svaret. Det første af svarene på, om anstrengelserne har båret frugt.

Alt det er vi forbi i denne omgang. De sidste seks uger er alle ovenstående ventepunkter kommet og gået. Men de er konsekvent blevet afløst af nye (og endnu mere opslidende) årsager til ventetid. Og vi venter stadig. På afklaring og én eller anden form for idé om, hvor alt dette bærer hen. Om vi skal fejre, eller om vi skal forfra.

Og ventetiden bliver på ingen måde nemmere. Den bliver selvsagt mere og mere anspændt, i takt med at vi har mere og mere at miste. Men omvendt bliver jeg også nærmest apatisk efterhånden som dagene og ugerne slæber sig forbi mig. Jeg er ikke ligeglad, selvfølgelig ikke, men mest bare ude af stand til rigtig at “forbinde” mig til noget – hvadenten det er håb, angst, krop, glæde eller sorg. Det er mest bare … modløst og uden farve.

Halvdelen af tiden er knapt nok gået, siden vi blev slået ud af kurs ved fredagens scanning. Vi stak af på en på forhånd planlagt weekendferie, og have en faktisk virkelig dejlig tur sammen med C. Hun fik begge sine forældres udelte opmærksom i nogle dage, hvilket hun virkelig trængte til. Nu har vi efterladt manden i den besøgte storby, så han kan arbejde i et par dage, før vi genforenes onsdag aften herhjemme.

Så C og jeg er alene i disse dage, på godt og ondt. Godt fordi tiden trods alt går hurtigt, og fordi vi får en masse hyggestunder og forkælelse af bare os to. Godt fordi der er begrænset med tid til at dvæle ved alt det, som ellers dominerer tankerne. Men også dårligt fordi jeg er alene, hvis der sker noget i de kommende dage. Altså mest sådan følelsesmæssigt alene – også selvom vi er omringer af bedsteforældre som altid gerne stiller op med støtte.

Sådan skriver man 531 ord om at vente (nej, jeg har ikke talt efter). Det er, hvad der er at skrive om for tiden, så sådan må det være. Der ligger en vis trøst i at vide, at der er mange som venter sammen med os, derude på den anden side af skærmene. Dét og alle jeres søde beskeder, skal I have tak for.

Advertisements

3 thoughts on “Mange ord om meget lidt

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s