1… 4… 11… 19

Egentlig rækker kræfterne ikke til de helt store indlæg, men koblingen af lettelse, smertestillende medicin og ængstelig forventning gør alligevel, at jeg har lyst til at gøre en slags status. Jeg er i løbet af det seneste døgn blevet høstet for intet mindre end 19 æg.

Det er på én og samme tid både helt fantastisk og samtidig alt for mange, fordi vi netop gik efter, at jeg ikke måtte blive ligeså overstimuleret som sidst.

Men trods nedsat dosis endte vi alligevel med præcis samme antal, som dengang C’s liv tog sin spæde begyndelse på bunden af et reagensglas.

Det er på sin vis virkelig fedt, og håbet for vores resultat stiger jo unægteligt, i takt med at det giver flere chancer. Men sammen med håbet følger også et stik af bekymring for, hvad min krop siger til netop sådan en omgang … endnu en omgang. Jeg drikker væske i litervis og spiser protein alt hvad jeg orker – men min krop husker godt, hvor mange uger den sidst led under hormonernes faste greb, og hvor hårdt det var.

Selve udtagningen var egentlig tæt på at være den mildeste til dato. Om det var min erfaring her i fjerde runde, der kom mig til gode, eller om min læge bare er og bliver helt fænomenal, ved jeg ikke. Men på smerteskalaen fra 0-10 nåede vi aldrig op over en 4-5 stykker og jeg følte mig tryg og i gode hænder undervejs. Også selvom ydmygelsen over at lægge underliv til 3-4 menneskers frie skue aldrig nogensinde bliver noget, jeg vender mig til.

Klinikken var enormt søde, omend jeg sporede en lille bekymring hos den rare sygeplejerske, som stak en ekstra pose Kodein-piller i min taske inden afgang, hvis smerterne skulle blive for store. Sket er sket og resultatet må i den kommende uger vise, om det kommer mening ud af galskaben.

19 æg …

Der må for helvede komme nogen til oplægning. Måske endda til fryseren! Også selvom der normalt ryger ret mange på vejen mod befrugtning og deling. Kom nu, kom nu, KOM NU!!! Lad det nu for pokker blive kampen værd.

Advertisements

2 thoughts on “1… 4… 11… 19

  1. Ej hvor fedt!! Alle fingre krydsede for at det giver masser af gode æg til et mindre håndboldhold af søskende :)

    Tak for en fremragende blog og stribevis af gode indlæg, der hjælper mig til at forstå mine egne tanker her på tæsklen til opstart af behandling.

    Like

    1. Tak Anne – og du har ret. Det er selvfølgelig overvældende fedt, selvom det er lige i overkanten af hvad kroppen kan klare. Jeg er glad for at du læser med, omend ked af at høre at I er på vej i behandling. Gode tanker til dig!

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s