Sådan blev det alligevel…

Det ser rigtig fint ud, den arter sig fuldstændig som den skal, så I skal bare komme kl. 11.30 som aftalt. Vi ses. Hej hej“.

Manden min stirrede vantro på telefonen, efter at den søde dame havde lagt på. Alt så fint ud, sagde hun. Vores blastocyst var tøet op på fineste vis og vi kunne komme til oplægning samme formiddag. Hun lød ikke nær så overrasket i telefonen, som udtrykket på min kærestes ansigt ellers lagde op til.

På én eller anden måde, kom det ret bag på os begge to. Dels har optakten til dette forsøg været præget af ups and downs – og været tæt på en aflysning og udskydning af projektet til det nye år. Dels har mine æg bare ikke tidligere været særlig glade for hverken at blive taget ud eller blive frosset ned, sådan som vi også måtte sande det i sidste forsøg. Og i de mange friske forsøg før da.

Så selvom jeg havde håbet inderligt, og holdt igen med vinen til julefrokosten på arbejdet dagen forinden, så lå det hele tiden i mit baghoved, at det formentlig ville blive jul uden at vi havde gennemført forsøget. At vi måtte prøve, at få det bedst mulige ud af ventetiden og starte igen efter nytår. Jeg havde forberedt mig på, at det måtte være sådan det blev og lovet mig selv at køle ned indvendig, i forhold til stress over endnu en standby-periode. Det haster ikke, det haster ikke, det haster ikke (!!!).

Men, sådan blev det så ikke. Og det er virkelig godt. Vi satte C af hos mine forældre og kørte spændte mod klinikken. Her herskede en hyggelig weekendstemning, faktisk præcis som dengang vi lavede C (noget som jeg helt sikkert kun selv kan overskue, når jeg er i nogenlunde godt humør). Der var lidt ventetid, men selve oplæsningen gik relativt hurtigt og blastocysten var, som damen i telefonen havde påstået, i virkelig fin stand. Lille, rund og sort/hvid, var den lige der midt på skærmen. Så da vi kørte derfra, var det med en mærkelig blanding af mistro og lettelse, at det blev sådan alligevel. Det blev faktisk til et forsøg.

Så nu skal vi bare udholde to uger i uvishedens ulidelige ventetilstand. Jeg ved ikke, hvordan jeg har det med, at svaret kommer til at falde lige op til jul. Det har jeg jo sådan set selv rodet mig ud i – og det er måske meget godt, at der er fuld fart på både familie-, arbejdsliv og sociale arrangementer. Så må jeg jo finde en måde at samle mig selv op på i juledagene, hvis det viser sig at det heller ikke bliver denne gang.

 

 

 

Advertisements

2 thoughts on “Sådan blev det alligevel…

  1. Åhh endnu et af de indlæg som giver vand i øjnene…denne gang af glæde over at du nu er ruger igen. Jeg krydser alt hvad krydses kan for at i får et fantatisk svar lige inden jul 💜

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s