Mere om bloggens fremtid

Da jeg for lidt tid tilbage skrev om bloggens identitetskrise, handlede det i høj grad om, at jeg befandt mig lidt i et dilemma. På den ene side ville jeg ikke fortsætte bloggen bare for at gøre det – jeg vil som nævnt have noget på hjerte, ellers bliver det hurtigt for tyndt. Samtidig ved jeg fra mig selv, at jeg til tider har haft svært ved at følge andre blogge, når vedkommende bag den er blevet gravid, og på den vis er trådt over “på den anden side”. Det har gjort for ondt at være vidne til, at det endnu engang lykkedes for en anden.

Samtidig har jeg dog været ganske trist ved tanken om, at bloggen skulle lukkes helt og aldeles ned. Jeg tror og håber stadig på at der findes en masse materiale herinde, som andre kan få glæde af. Men det er bare ofte sådan, at blogge som ikke er aktive drukner i cyberspace, og bliver mindre og mindre interessante som tiden går.

Alle jeres tilkendegivelser og virkelig fine kommentarer har varmet rigtig meget. Det viste sig at være en god gammeldags ego-booster, at modtage alle jeres pæne ord. Der var mange gode argumenter og forslag til måder at fortsætte på – og samtidig et par søde og ærlige meldinger fra læsere, som følte at det var på tide for dem at “springe fra”, i takt med at det simpelthen blev for hårdt for dem at læse med.

Jeg sætter stor pris på begge dele – både roserne og de ærlige udmeldinger. Og jeg kan levende sætte mig ind i begge dele – både de som gerne vil følge historien til dørs, og de som ikke har behov for at kigge på flere scanningsbilleder. Det må eksempelvis være svært at høre om min angst og usikkerhed på dette tidspunkt, hvor jeg efter alle fornuftige parametre at dømme, har fået mit på det tørre.

Hjernen har siden opslaget været lagt godt i blød, for at finde ud af hvad den fremtidige form så skal være – og hvordan det gøres på en måde, som både gør det rart og overkommeligt for mig selv, samtidig med at jeg ikke bliver straffet alt for hårdt på “læsertallene”.

Jeg er nået frem til, at bloggen får lov til at fortsætte lidt endnu. Det giver mening for mig, at gøre historien færdig, nu hvor den forhåbentlig er på vej mod noget, der minder om en lykkelig slutning. Jeg har stadig en masse tanker og kampe at kæmpe igennem de næste måneder – og bloggen er som altid en meget givende platform til at få sorteret ud i disse tanker og følelser.

Hvis alt går vel, kommer der en baby ud af hele historien i den anden ende. Det bliver forhåbentlig til april, og det bliver forhåbentlig godt. Når jeg kommer så langt, kommer jeg til at lukke bloggen ned.

Men den skal ikke have lov til at dø helt  – for det føles på én eller anden måde ikke som det rigtige. Der ligger flere hundrede siders fortællinger herinde fra mig selv og fra andre, som jeg ikke synes må gå til spilde. Den beskriver nogle meget personlige fortællinger om livets mange uretfærdigheder, samt op- og nedture igennem det som hidtil har været den største udfordring, jeg nogensinde har stået overfor.

Derfor kommer jeg på et tidspunkt til at kaste mig over bloggen som et bogprojekt. Jeg har i den sammenhæng en længere liste af potentielle forlag og andre muligheder, som jeg skal igang med at kontakte. Jeg er temmelig ny i den verden, men står samtidig med et stort set færdigt manuskript i hånden, hvilket gør mig optimistisk. Jeg ved godt at det er et long-shot, men jeg synes at bloggen fortjener forsøget. Hvis nogen derude sidder med gode idéer, kontakter eller måder at gribe det an på, hører jeg meget gerne jeres erfaringer.

Tak for opbakningen, det skal I altså have – der er sgu nogle virkelig dejlige kvindfolk med på listen over følgere herinde!

15 thoughts on “Mere om bloggens fremtid

  1. Sejt og spændende projekt. Jeg håber det lykkes. Og jeg har så meget optur over den situation I befinder jer i – endelig!

    Like

  2. En bog det lyder godt!
    Jeg kender desværre ikke nogen i den branche, men vil gerne købe din bog såfremt det lykkes. Jeg tror der er mange der vil have gavn af den.
    Tak fordi vi må følge dig til dørs. Og som jeg har sagt tidligere så kom der hos mig også tanker og reaktioner efter fødslen jeg var overrasket over. Hvis du får dem vil det i min verden være godt at få med i blog og bog.

    Liked by 1 person

  3. Hvor er jeg glad for din beslutning. Vil nyde at følge dig fortsat gennem din graviditet og synes ideen om bogen er rigtig god. Kunne være fint hvis det blev lidt som bloggen med din historie som hovedhistorie og så med folks bidrag/historier ind i mellem..

    Like

    1. Stine!! Hvordan er det gået med dig – har du født? Tak for din besked. Jeg tænker meget noget i den samme retning som du skriver – bloggen har næsten form af en slags dagbog og et nogenlunde kronologisk forløb – og så kunne alle de gode beretninger fra “læserne” krydre det hele og give et mere bredt billede af hvordan det hele opleves. Håber at I har det godt. Kh Signe

      Like

      1. Jeg vil i hvert fald købe din bog – håber det bliver en realitet at få den udgivet.

        Tak! Sidder netop i skrivende stund og ammer min søn – for vildt, siger jeg dig! Er ovenud lykkelig, men kæmper også med hormoner og usikkerhed. Det er for vildt, at min mand og jeg nu er forældre!

        Like

      2. Hvor er det vildt – det må føles noget så uvirkeligt og fantastisk på én og samme tid. Håber at det hele er gået godt og at I rigtig får nydt den kommende tid. Kæmpe tillykke herfra!

        Like

  4. Først: Så stort tillykke med graviditeten, Signe!
    Hernæst: Håber sådan, at bogprojektet bliver til noget! Virkelig god ide! Dine indlæg har hjulpet mig meget, og jeg tror på, at du er med til gøre emnet mindre tabubelagt – og med dine mange levende beskrivelser får du sat ord på, hvordan så mange af os oplever det – og tænk hvor mange vi er, men hvor ensomme vi kan føle os i det… Krydser fingre for dit bogprojekt – du har en vigtig stemme – du tør og er så god til at sætte ord på det hele. Pøjpøj – med det hele!!

    Like

    1. Tak Ida – det er dejligt med opbakning til bogprojektet. Jeg håber at det kan blive en realitet og jeg glæder mig til at komme i gang med redigeringen, når tiden tillader det. Det er virkelig vildt at tænke på, hvor mange af os der har oplevet at slås med følelser, der ligner andres i samme situation. Jeg følte mig fandme som den eneste i verden den gang jeg startede bloggen, men den response og de mange kommentarer og historier vidner jo om, hvor mange der har noget lignende på hjerte. Hvis vi dog bare kunne skabe lidt mere rum til at tale om det. Mange gode hilsner, Signe

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s