Fem fingre!

Nu har pulsen igen indfundet et nogenlunde normalt niveau, så jeg igen kan koncentrere mig længe nok til at forfatte et indlæg til bloggen. I går formiddags kl. 10.00 stod vi på Riget med hjertet i halsen og trådte endnu engang ind i deres (stadig ret rædselsfulde) venteværelse på ultralyds-afdelingen.

Heldigvis gik det igen overraskende hurtigt. Vi blev kaldt ind af en sød kvindelig læge, hvis patient før os havde meldt afbud og som derfor havde rigeligt med god til snak og grundighed. Vi startede med at snakke lidt om hvorfor vi egentlig havde denne tid til gennemscanning i uge 15, men det var nu mere af nysgerrighed, end fordi vi skulle forsvare noget. Rart.

Derpå tog hun bogstavelig talt fat fra en ende af og gennemgik fosteret fra A-Z. Hun fandt organerne frem ét efter ét og tjekkede via tværsnit (wow!) at blodgennemstrømningen fungerede optimalt. Hun målte lårbensknoglen, kiggede på hjernen, tjekkede for misdannelser – var i det hele taget bare så sød, rolig og grundig at det var meget rørende. Til forskel fra NF var jeg selv en anelse mere rolig, og følte derfor faktisk at jeg var til stede og kunne være med i det hun fortalte.

Hjertet fik en ordentlig omgang – fire fine små hjertekamre og en blodgennemstrømning så fin som man kunne forvente. Min kære fader er for nyligt blevet opereret for en medfødt hjertefejl – så derfor var dette en ret vigtig detalje for os også.

Til sidste tjekkede hun mine stakkels skamferede æggestokke, som desværre stadig lider lidt under den overstimulering, som i sommers førte til graviditeten. Det er vand i forhold til hvad det har været (og min eneste fysiske gene – så jeg forsøger at undlade for meget brok), men det undrede mig nu alligevel at jeg stadig kan mærke det, godt 3 måneder efter hormonindsprøjtningerne. Alt så dog fornuftigt ud. Der er stadig spor efter behandlingen, men ikke noget alarmerende, så jeg kan med ro i maven bide generne i mig lidt endnu (lovely!).

Da vi var færdige gik vi i vanlig vantro lykke over på en café i Ryesgade, for at fejre med lidt frokost. Vi har begge lært at tømme vores kalendre på dage som disse, for man ved sgu aldrig. Men det betyder også, at der så er tid til at fejre det, når det rentfaktisk er gået godt.

Jeg tudede sådan lidt on/off på caféen, af glæde og af nyfunden ro. De sidste par dage har jeg tolket alle tegn syd fra navnlen som en vished om, at noget var ved at gå galt. Nu sad vi dér med smil op over begge øre og gentog “der var sgu 5 fingre”, med stjerner i øjnene.

For det var der… vi fik selv et billede af det:

1

 

22 thoughts on “Fem fingre!

  1. Dejlig læsning.. tillykke med det…
    Godt du skriver videre lidt endnu.. eller sådan tolker jeg det nu hvor der stadig kommer updates fra dig..

    Like

    1. Tak :-) Og ja, jeg er her lidt endnu i hvert fald. Om ikke andet indtil jeg får taget stilling til hvad der videre skal ske – det er virkelig rørende med al den fine feedback som bloggen har fået igennem den seneste tid…

      Like

  2. Tillykke med endnu en milepæl.
    Har været glad for at følge med i dit univers og hååååber du på et eller andet tidspunkt når dertil hvor du kan glædes og nyde det hele bare en lille smule ind imellem.
    Held og lykke med det hele og tak fordi du deler lidt af dit liv med os. :-)

    Like

  3. <3 for fanden hvor er det dejligt at se at glæden og forventningen begynder at finde vej til dine indlæg. Tillykke med den fine scanning og dejligt at se at den lille reje er præcis som den skal være.

    Like

  4. Det er jo helt fantastisk! :)

    Kæmpe tillykke med en god scanning.. Håber glæden bliver hængende endnu længere denne her gang.

    Like

  5. Århhhhh, hvor er det bare det BEDSTE billede. Hvor er det kært og jeg fik en kæmpe klump i halsen da jeg så det…. Vildt glad på jeres vegne og vildt nervøs på vores. Jeg er p.t. i et, for dig velkendt, hæsligt forløb med en graviditet udenfor livmoder. Jeg har slugt hvert eneste af dine opslag og du må ikke stoppe. Jeg har brug for håb og for at følge dine skønne fortællinger :-) Bliv endelig ved! Og af hjertet TAK.

    Like

    1. Puha, nu fik jeg helt tåre i øjnene selv – sikke en tudefest. Det gør mig oprigtig ondt at høre, at du skal sådan en frygtelig tur igennem. Det fortjener ingen. Jeg håber at du har nogen hos dig til at støtte dig. Mange gode tanker herfra. Kh Signe

      Like

      1. Tusind tak. Min kæreste er den bedste klippe – han er fantastisk og har været med ved gynækolog, læge, sygehus og hele skidtet. Han har passet mig igennem en masse smerter og tørret alle mine tårer væk. Nu håber vi at det forbandede hcg tal snart vil dykke ned til 2…. Lige p.t. er vi på 162 og det går laaaaaangsomt!

        Like

      2. Åh, de er altså gode de der mænd, som kan finde ud af netop det. Det er sgu en hård omgang. Jeg krydser fingre for at det snart dykker, så I kan komme videre. Mange tanker herfra!

        Like

  6. Det er dejligt at læse dun glæde, der er begyndt at komme :-)
    Kan sagtens sætte mig ind i mange af tankerne…
    Jeg havde selv en masse ufrivillige aborter, men nu er det lykkedes og jeg sidder med en pige på 6 måneder i armene (godt nok med medfødt hjertefejl, men det må vi tage med)
    Jeg turde heller ikke tro på det, nærmest indtil hun var født, men det lykkedes – og det gør det også for dig :-)

    Like

    1. Tillykke med din lille pige, Katrine – det lyder som en drøm endelig at have fået hende i armene. Med og uden “fejl”. Jeg håber og drømmer om at nå samme sted – og jeg arbejder hver dag med at tro en lille smule mere på det. Det går op og ned, som sådan noget jo nu nok gør – men det er stadig helvedes meget sjovere end at være i behandling :-)

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s