Første besøg

Nu er jeg fanden-galme’ også blevet sådan én, som går til jordemoder! Hvem havde troet det. Jeg havde trukket den så længe jeg overhovedet kunne, så nu var der ingen vej udenom at bestille en tid og “få det overstået”.

Hvorfor jeg har udskudt, er jeg ikke sikker på. Det er lidt samme fornemmelse som med nakkefoldsscanningen. Noget i retning af, at hvis jeg først for alvor begynder at gå rundt og tro at jeg er gravid, og bestiller tider her og der og alle vegne, ja så bliver det nok bare så meget desto mere umuligt at holde ud, når det hele går fløjten.

Ja ja, tænker du – sådan hænger det jo ikke sammen, din lille tåbe! Men alligevel….

Alt hvad der har direkte med denne graviditet at gøre, gør noget underligt ved mig. Ligeså snart jeg skal til en konsultation af nogen som helst art – om det er læge, scanning eller (åbenbart) jordemoder, begynder min krop at forberede sig på noget småfarligt. Det er ikke helt retfærdigt overfor det sundhedssystem, som ellers for størstedelens vedkommende behandler os godt – men det er som om krop og hjerne lidt går egne veje, lige på dette punkt.

Uden at jeg helt bemærker det, forbereder jeg mig på kamp – på at skulle starte forfra, på at forklare hele min komplicerede historik igen igen, bære over med dem, når de insisterer på at jeg kan smide alle bekymringer, og så fremdeles. Denne gang opdagede jeg først hvad der var igang, da det i venteværelset gik op for mig, at jeg havde kold-svedt mig igennem min undertrøje. Sexet nok, ellers.

Jeg smækkede min cardigan lidt tættere om kroppen og blev kort efter modtaget af en venligt udseende dame – lad os kalde hende Jytte. Jordmoder Jytte. Hun havde (selvfølgelig) en jordemoderstuderende på slæb, og jeg bed ærgrelsen i mig, over at have endnu mere publikum på til mit snarlige sammenbrud. Én fra eller til…

Ind kom jeg, blev sat ned, blev ønsket tillykke med graviditeten. Nikkede på vanlig høflig vis og undlod at svare så meget andet end “tjoh, tak”. Derfra tog Jordmoder Jytte over – og viste sig fra lige præcis sådan en side, som jeg kun havde kunne håbe på.

Hun havde først og fremmest læst lidt journal på forhånd, hvorfor hun var helt og aldeles med på, at jeg havde det en anelse anderledes end den gennemsnitlige gravide. Derpå sikrede hun sig en evig plads i mit hjerte ved kommentaren:

Måske vil det blive nemmere for at dig at tro på med tiden – måske ikke. Men det vigtigste er at du ved, at det tager din baby ikke på nogen måder skade af. Du må tage det som det kommer”. 

Så var stilen lagt. Jeg knus-elskede hende fra starten af – og den søde studerende var faktisk kun med til at gøre stemningen lettere undervejs, når vi i vores lange snak vekslede imellem det alvorlige og det mere humoristiske. Der var en rigtig god kemi – og selvom jeg for god ordens skyld blev bedt om at fortælle min historie forfra for 34. gang i denne måned, gjorde det ikke så meget. Jeg skulle nemlig ikke forklare særlig meget om, hvorfor jeg havde det som jeg har – og jeg behøvede hverken at retfærdiggøre eller forsvare min tanker heller.

Planen er nu den, at jeg i løbet af nogle dage bliver kontakter af deres enhed for “sårbare” gravide (du godeste – mig??). Her vil jeg få tilbudt at blive tilknyttet deres enhed og høre lidt nærmere om, hvad de tilbyder. Så vælger jeg derefter, om jeg vil overgå til dem, eller om jeg hellere vil blive hos Jordmoder Jytte og være helt almindelig gravid.

Egentlig ser jeg fordele ved begge dele. Det vil dels være fint med noget ekstra omsorg og tid, men det vil også være rigtig rart at blive dér, hvor jeg lige har haft en positiv oplevelse. Så nu tager jeg lige en snak med dem, når de ringer, og så tager vi den derfra.

Piece of cake!

Advertisements

23 thoughts on “Første besøg

  1. Fedt du havde en god første konsultation.. :)
    Jeg mødte en jordemoder der havde mere travlt med at snakke til min mor end mig.. Hun måtte sidde og kigge ned i gulvet for at jeg kunne få bare lidt øjenkontakt..

    Like

      1. Fuldstændig.. Det var så akavet! Heldigvis kom jeg aldrig ind til hende igen.. Selvom Hvidovre kører med “samme” jordemoder, så nåede jeg da et par stykker i gennem.. 😆

        Like

      2. Egentlig tænker jeg også det er lidt fjollet, chancen for faktisk at føde hos den man har gået hos er jo minimal.. Men nogen har nok brug for at møde et velkendt ansigt og i dit tilfælde en der kender din historie.. :) jeg var bare lykkelig for at de jordemødre jeg fødte med var fantastiske! Har godt nok mødt en del jeg i hvert fald ikke skulle føde hos.. :P

        Like

      3. Jeg er næsten helt sikker på, at den (dem?) jeg går til konsultationer hos, ikke bliver dem jeg føder hos. På Riget foregår de to ting adskilt på to forskellige adresser – om de så bytter over på forskellige dage ved jeg ikke, men det skulle da næsten være for underligt om man lige ramte dem samme… selvom det helt klart ville være det absolut tryggeste…

        Like

      4. Det gør det også på Hvidovre! Men så har hver jordemoder klinikdage og dage på fødegangen.. Så man kan potentielt være vildt heldig og ramme den samme jordemoder.. :)

        Like

      5. Det kan jeg godt forstå! :) En god jordemoder er guld værd.. Jeg var så glad for de 3 jeg nåede til min fødsel..

        Like

      6. Den ene var en studerende, men vi nåede et vagtskifte og derfor to forskellige jordemødre. :)
        Jeg blev sat i gang 39+0 og fødte dagen efter ved akut kejsersnit d. 27. September den smukkeste store dreng. Jeg nåede en hel fødsel med pressefase og det hele før vi fandt ud af at Banditten var stjernekigger med bagoverbøjet hovede, så det var aldrig meningen han skulle ud den naturlige vej. Jeg syntes dog at hele oplevelsen var rigtig god og jeg følte mig tryg hele vejen!
        Vi har det rigtig godt alle sammen, selvom det er ret surrealistisk at han er her nu. :)

        Like

      7. Hvor er jeg glad for at høre at I har det godt og at det – trods drejningen var en god oplevelse at komme igennem. Et kæmpe stort tillykke med ham. Det må være så vanvittigt stort.

        Like

      8. Tusind tak! :) Altså undervejs var det vanvittigt hårdt, men jeg følte ikke på noget tidspunkt at de ikke vidste hvad de gjorde. Det var egne evner jeg tvivlede på. Heldigvis var min kæreste helt fantastisk og jeg var aldrig kommer i gennem uden ham!
        Det er kæmpe stort og helt fantastisk, men også skræmmende. Han er helt og holdent vores ansvar resten af hans liv – wow! Og jeg er nogens mor – endnu mere wow!

        Like

      9. Det er jo helt vanvittigt – tænkt at de bare udleverer sådan et barn til én, og så ligesom forventer at man kan varetage dén opgave? Shit. Men dejligt at høre – også at den hårde kamp trods alt blev oplevet som en tryg situation, og at manden viste sig at være lige præcis så meget guld værd, som man vidste at han kunne være :-) Endnu engang tillykke!!

        Like

      10. Det er så vildt. Lige fra start får man sit barn i armene og så forventer de at man ved hvad man skal! :O og halvandet døgn senere skal man hjem. Men faktisk er det rigtig dejligt at komme hjem, præcis som alle siger.
        Jeg overvejer lidt at leje manden ud på fødegangen til enlige kvinder, han fik så meget ros af jordemødrene. :D

        Like

  2. Det varmer mit jordemoderhjerte at læse din beskrivelse af din jordemoder. Jeg er så priviligeret, at jeg kender alle mine kolleger og selv valgte min ‘Jytte’, så jeg vidste, jeg kunne fortælle hende min egen historie gennem et væld af tårer.
    Jeg fandt dog selv hurtigt ud af, at kvinder med fertilitetsproblemer har brug for en særlig nænsomhed, selv før jeg stod i problemerne som privatperson. Det er en kæmpe misforståelse at tro, at fortiden ikke betyder noget, så snart graviditeten er i hus.
    En anden ting jeg hurtigt fandt ud af -og var meget overrasket over som studerende er, at der bliver brugt tons af kleenex i jordemoderkonsultationer, alle de steder jeg har arbejdet. Hvor er det bare en vild følelsesrejse at være gravid. Der bliver grædt meget, hvor der er rum til det:)

    Like

    1. Det er den bedste Jytte jeg kunne få, er jeg sikker på. Hun fandt præcis den rette balance imellem at være forståend, uden at ynke mig for meget. Og så betyder det jo alt i verden, at man føler sig taget alvorligt. Thumbs op til alle jer fantastiske Jytter derude :-)

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s