Milepælen…

Det er overstået. En helt igennem vanvittig og symbolsk milepæl i vores kamp på vejen mod forældreskab, er nu overstået. Og det gik godt. Selvfølgelig gik det godt, for fanden da!

Rigshospitalets afdeling for ultralydsscanning viste sig at være et gangske rædselsfuld sted i denne sammenhæng. Det er det rene samlebånd. Et propfyldt venteværelse på kogepunktet og en alt for hektisk aktivitet, var slet ikke hvad mine nerver behøvede. Vi knugede hinandens hænder og jeg var ret taknemmelig, da en sygeplejerske efter ganske kort tid kaldte os ind.

Hun synes ikke at kende det mindste til vores historie – hun spurgte i hvert fald om intet, og gik ligesom bare til sagen. Det var sådan set også fint nok, for jeg får på alle måder koldsved af at befinde mig i disse situationer – og jeg kan slet ikke hverken høre eller se noget som helst, før nogen siger at “der er hjerteblink”.

Dét sagde hun heldigvis hurtigt. Og derfra så jeg ikke særligt meget. Jeg tudede mildest talt som en stukket gris – så meget at jeg dårligt hørte risikovurderingen, størrelsen på nakkefolden, og alt det andet som vi egentlig var kommet for. På ganske kort tid var det ovre, og sygeplejersken lod os vente i rummet, imens hun hentede svarene på min blodprøver. Jeg var taknemlig for at hun ikke sendte os ud i det frygtelige venteværelse igen.

Mens vi sad der og ventede, fortsatte min reaktion. Jeg var så lettet og samtidig så udmattet af at holde sammen på mig selv igennem de sidste dage, at det hele væltede frem. Jeg hulkede og grinede på én og samme tid, så meget at jeg dårligt kunne trække vejret. Det må have set helt vanvittigt ud – og manden min kiggede da også flere gange mistroisk på mig, imens han efter bedste evne krammede og grinede med.

Sygeplejersken kom tilbage og betragtede optrinnet med nogenlunde professionel distance. Måske havde hun luret i journalen på vejen, for hun nævnte noget om at det da “også måtte være helt fantastisk, endelig at opleve gode svar”. Der ud over dvælede hun ikke mere ved det. Risikoberegningen var fin, størrelse og udvikling det samme – tillykke og tak for i dag!

Kort efter sad vi ved søerne, med hver vores store kaffe og et sort/hvidt scannings-billede imellem os. Det var ganske uvirkeligt. Jeg har ikke tal på, hvor intenst og inderligt jeg har drømt mig frem til lige netop den situation, igennem hele vores tur rundt i manegen. Nu sad vi der bare… nu var det ligesom bare det.

Om det er den store altoverskyggende forløsning, der gør at vi nu smider armene ubekymret over hovedet i sejrs-glæde? Nej. Om vi er klar til at råbe det ud over hele verden, at vi skal have en baby? Heller ikke. Men lige nu – lige præcis i dag, er glæden stor og bekymringerne mindre. Og jeg har tænkt mig at lade det boble rundt i kroppen, lige så længe som jeg overhovedet kan.

12+4

Advertisements

35 thoughts on “Milepælen…

  1. Åh det var godt. Jeg har kigget efter din opdatering hele morgen.
    Jeg ved godt tillykke ikke er noget du helt har mod på. Men et lille tillykke med milepælen. Tak fordi du deler jeres lille baby.
    Jeg ser frem til din opdatering når du kan mærke baby, det er helt igennnem fantastik, indtil da og MD håber jeg du kan holde fast i glæden over i går.

    Like

  2. Hvor er det bare skønt at høre 💜 frygter også lidt den store frygt der vil komme når man endelig opnår de 2 magiske streger efter flere års kamp… 💜💜💜

    Like

    1. Der komme pludselig ekstra meget på spil, når man har kæmpet så længe. Først er glæden stor – så kommer det snigende. Jeg håber nu alligevel at det snart er din tur til at opleve frygten – på den gode måde!

      Like

  3. Stort tillykke!! Jeg var een af dem der sagde stort JA til at du skulle bruge ekstra penge på Trianglen og nu virker de penge bare som total ligegyldige ik! SÅ godt gået!

    Like

  4. Skynder mig at smide et smil og et sådan! Af sted til jer. Nyd det nu, mens glæden er der – og træk vejret dybt ind og fortæl dig selv, at det godt må vare længe, før du bliver nervøs igen. For det er en milepæl af de store. Og så flot gået af dig! :)

    Like

  5. Så vil jeg også smide et stort tillykke (nu du kan rumme det😊) din vej. Sidder og tuder på jeres vegne. Håber du får mange lange stunder indimellem nervøsiteten, hvor du kan nyde det hele😊

    Like

  6. Yay!!!!!
    Så langt så godt! Nyd det. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er I markant tættere på mål, end I tidligere har været :-D
    Kh

    Like

  7. TILLYKKE

    Husk at tillykke ikke behøver at være “tillykke med at i skal være forældre” – det kan også være tillykke med at i er nået så langt, tillykke med de tidspunkter hvor du kan være lykkelig i det, tillykke med at have oplevet en god nakkefold, tillykke med at jeres odds vokser dag for dag og at de nu (efter nakkefold) er rigtig rigtig gode.

    Like

    1. Det er så dejligt at læse dig skrive lige netop dette – og tusind tak! Det er lige præcis sådan jeg siger til manden – vi fejrer ikke at vi skal være forældre, endnu, men vi fejrer at vi er nået endnu er meget vigtigt skridt på vejen!! Kh Signe

      Like

  8. Yay, KÆMPE TILLYKKE til jer!! Lad det endelig boble så længe du kan! Nåede sgu lige at blive helt nervøs, da der ikke en opdatering fra dig tidligere. Pyha! Ih, hvor er jeg glad på jeres vegne – håber de næste seks måneder fortsætter i denne gode stil!

    Like

  9. Kæmpe stort tillykke med milepælen! :) Man behøver ikke råbe noget som helst til verden, bare i kan glæde jer over at være nået endnu et skridt på vejen..

    Like

  10. De andre har allerede sagt en masse klogt, så bare et stort tillykke med den veloverståede scanning og det fine billede. :o) Hver dag der går, er I en dag tættere på målet.

    Like

  11. Blev så glad da jeg læste denne post – mærkeligt når man slet ikke kender jer, men det er bare så dejligt at blive bekræftet i, at håbet altid er berettiget :) Det vil jeg huske på!

    Like

  12. Sikke en dejlig blog post. Jeg har sådan håbet at du kunne skrive netop den!

    Jeg gik helt i opløsning (forløsning?) til NF og græd og græd, da vi fik bekræftet at alt var ok, så den ellers super søde og seje scanningsdame til sidst måtte sige, at nu skulle jeg ligge lidt mere stille for at hun kunne lave scanningen ;-)

    Like

    1. Det lyder nogenlunde som min reaktion – jeg blev simpelthen så lettet over at der var liv, at jeg næsten ikke kun rumme resten af scanningen og maven hoppede lystigt grundet gråd og halvkvalte grin. Meget underligt, må det have set ud!

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s