Hvornår bliver du glad?

Det er et spørgsmål jeg har mødt i forskellige varianter, her igennem den seneste tid. Det gør mig en smule perpleks hver gang – for jeg ved ikke hvad folk forestiller sig af svar. Nogle dage har jeg lyst til at forklare, at sådan fungerer psyken jo slet, slet ikke – andre gange har jeg lyst til at svare at “det bliver jeg den 12. november 2015, klokken 10.45” – bare for at se deres reaktion.

Spørgsmålet kommer fra de af vores nærmeste, som har vidst at vi har været i behandling sommeren over og som derfor også (når de direkte har spurgt) har fået besked om det foreløbigt positive resultat af behandlingen. Folk har det med at blive meget glade på vores vegne (også lige tanden mere, end hvad jeg synes godt er), og de synes også i nogenlunde udstrækning at have haft forståelse for, at det er forbundet med en vis nervøsitet at være gravid for 5. gang.

I nogenlunde udstrækning… for det er ikke alle – og det er heller ikke på ubegrænset tid, har jeg på fornemmelsen. Et par stykker har allerede forsøgt sig med et par “nu skal du jo også bare tro på det”-kommentarer (det er de ikke sluppet så godt fra). Hovedparten synes dog fortsat at give en lille smule snor til vores skepsis, og accepterer fortsat at armene ikke helt er løftet over hovedet. Men de kan ofte ikke helt dy sig for at spørge ind til, hvor længe denne skepsis og frygt mon varer ved.

Dét de spørger ind til er naturligvis, hvornår jeg har tænkt mig at ånde lettet op og acceptere at jeg er sund og rask og gravid, og skal have et barn. Hvornår jeg dog har tænkt mig at give slip og bare nyde det? Være helt almindelig glad og gennemsnitlig? Alle andre i verden gør det jo efter 12 uger?

Sagen er bare den, at jeg slet ikke ved hvornår jeg får det sådan. Hvis jeg nogensinde gør. Selvsagt håber jeg at min angst bliver mindre og at jeg får lov til at komme så langt, at jeg på et tidspunkt kan nyde bare en lille bitte smule af det som foregår. Men jeg ved det ikke – og det føles ikke lige pt. som om, at det er noget der sådan ligger lige for. Eksempelvis føles det ikke umiddelbart som om at det gør den store forskel for mig, at skulle til NF i næste uge. Forstå mig ret – det bliver en skøn milepæl som forhåbentlig krydses – men jeg skal nok hurtigt opfinde noget nyt at bekymre mig over.

Rationelt ved jeg jo godt, at der er gode chancer for at vi kommer i mål – at der er gode chancer for at jeg får lov til at beholde graviditeten. Vi har på alle måder procenterne på vores side. Men jeg har også flere gange måtte sande, at procenter er noget man kan bruge til at tørre sig i numsen med! Chancerne for at skulle igennem alt det vi har været, har også været helt ufattelig små – men det skete jo alligevel.

Så når jeg bliver spurgt om, hvornår jeg bliver glad og begynder at tro på det, falder det mig altid så mærkeligt. Ingen vil hellere end jeg nå til et sted, der er nemmere at være, end dér hvor vi er lige nu. Men hvis nu en person har været alvorligt syg, kan man da heller forlange af dem, at de sætter et tidspunkt op for, hvornår de holder op med at frygte et tilbagefald? Den frygt forsvinder da formentlig aldrig fra dem, selvom den måske bliver mindre med tiden?

Så jeg ved ikke hvad jeg skal svare… måske skal jeg bare smile og stikke dem en fiktiv dato for, hvornår min uforbeholdne lykke indtræffer…?

Advertisements

18 thoughts on “Hvornår bliver du glad?

  1. Jeg har været i behandling i næsten 6 år uden at det resulterede i noget som helst. ENDELIG sidste år i november lykkedes det og jeg var jo ikke til at skyde igennem 😃 lykken var kort. Til graviditets skanning i uge 8 viste det sig at der ikke var noget foster. Alle anlæg for graviditet var der, men intet foster. Et så og kaldt vindæg. Så i stedet for at få billeder med hjem af en lille blinkende reje, fik vi piller og pjece omkring medicinsk abort.
    Heldigvis lykkedes det igen allerede i forsøget efter med et fryseæg og så skulle man tro at lykken atter var gjort, men det er altså ikke så nemt. Jeg er velsignet med verdens bedste mand og i guder han har stået model til lidt af hvert. Humøret (og hormonerne) har kørt fra nul – 100 på 2 sekunder og han har næsten aldrig kunne gøre eller sige det rigtige. Og ja, hvornår tør man tro på det? Hvornår tør man glæde sig? For mit vedkommende kom det lige så stille efter gennemskanningen, hvor vi så vores lille dreng, helt perfekt og fuld af liv 💚 så vendte det. Men 20 uger er fandme også lang tid og gå og være skruphysterisk og døden nær af skræk 😳 Og på trods af at jeg har haft en virkelig nem graviditet uden gener, så viser angsten da sit grimme fjæs engang imellem stadigvæk, selvom jeg er i uge 34 nu. Der er ikke en udløbsdato på den angst. Gid der var, men den bliver heldigvis mindre og mindre jo længere man når hen.
    Det blev en lang kommentar 😃 Tillykke med din graviditet, og indtil du bliver “rigtig glad” så husk at nyd de små øjeblikke hvor man glemmer at være bange, for de er der heldigvis også 😃

    Like

  2. Det er så svært, det der… Og ja, angsten for at det går galt kan du jo ikke bare lade som om du ikke har, når nu den følelse er der! Jeg synes egentlig at det er ret cool at du tør sige fra overfor omgivelserne, når de forventer at du skal føle på en bestemt måde. Og så tænkte jeg på, om du har overvejet at tage et par sessioner hos en psykolog eller lignende? Sådan et frirum, hvor du kan få arbejdet lidt med den der angst, så den bliver nemmere at håndtere? Og sorgen over de tab, du har haft indtil nu… Specielt når du, som du siger, formentlig kommer til at gå med angsten i lang tid endnu!

    Like

    1. Tak for din besked. Den fik mig til at tænke over noget, som jeg ikke har været direkte klar over den seneste tid. Jeg har stadig en masse ting at bearbejde i forhold til alt det som “har været” – og det er faktisk uanset hvordan det går med denne graviditet… en masse sorg over alt det vi har skulle igennem… og selvom en sund graviditet med lykkelig slutning er det bedst mulige plaster på såret… så er det selvfølgelig stadig et ar! Jeg taler faktisk pt. med en psykolog om min måde at tackle den nye graviditet på og det er noget jeg fortsat har brug for lidt endnu, tror jeg… Kh Signe

      Like

  3. Det er dælme da også et underligt spørgsmål – selvom det formentlig bare handler om, at folk så gerne vil se dig glad :-)

    Du holder formentlig ikke op med at bekymre dig – heller ikke når baby er født. Men jeg vil gætte på, at troen på, at det lykkes, stiger, når du begynder at mærke hyppigt og kraftigt liv. Det var fx deromkring, jeg holdt op med at tjekke for blod. Tanken om, at baby nu vejede plus et par kilo og derfor havde gode chancer for at overleve uden mén, var også en rar milepæl.

    Men altså, hvis man ikke har prøvet det, så har man nok ikke forudsætninger for at forstå det – så fiktiv dato er nok et godt bud ;-)

    Like

    1. Jeg tror også at det bliver mindre med tiden – uden helt at forsvinde. Det er også ok – “almindeligt gravide” er jo nok også en smule bekymrede. Bare det bliver bedre med tiden. Indtil da, får de sgu den fiktive dato :-)

      Like

  4. Jeg vil bare sige kæmpestort tak for din blog. Jeg er blevet ufattelig meget klogere…ikke bare på ufrivillig barnløshed og hvad det medfører af alt..men på hvor dum jeg har været i mit behov for at “hjælpe” andre med problemer, som ikke kan løses…og da slet ikke af mig! Du har virkelig givet mig noget at tænke over, og det sætter jeg stor pris på. Du skriver fantastisk! Gode varme tanker herfra!

    Like

  5. Ja, men det er bare meget godt at blive mindet om, at “behandl andre som du gerne selv vil behandles” bare ikke altid er det rigtige, når man ikke selv har stået i situationen….og så skal man bare pakke “hjælpen” langt væk;-)
    I to fortjener bare SÅ meget at blive forældre! Knus herfra

    Like

  6. Man bliver glad, når barnet er der. Glad og forundret over at det endelig er sket.

    Angsten for at det (atter) går galt ligger hele tiden under overfladen, indtil forløsningen, når man har fået sit skønne sunde barn :)

    Jeg havde haft to aborter i henholdsvis uge 8 , og derefter en i uge 17, og kunne simpelthen ikke tro at det ville gå godt, da jeg efter fire år blev gravid igen :(

    OG – da jeg nåede uge 14 blev jeg indlagt med blødninger, Men der var hjerteblink. Jeg troede ikke rigtigt på det, selv efter at alt også så fint ud i uge 20.
    OG da jeg nåede uge 36 begyndte jeg at bløde igen. Jeg blev indlagt og de forsøgte forgæves at finde ud af hvorfor jeg blødte. Og så også hvorfor hans hjertelyd ikke var alt for god …

    Enden på det hele blev at de igangsatte fødslen, og otte timer senere troede jeg endeligt på det, da jeg lå med en lillebitte perfekt skabning hos mig :)

    De to næste gange – for nu havde jeg ikke problemer – var jeg glad hele tiden, for jeg vidste at jeg kunne :) Og det blev til tre dejlige børn på tre år …

    Så glæden findes, den ligger bare lidt dybt nede.

    PS! Min mangel på glæde udløste også det at jeg ikke turde købe hverken tøj eller ting til baby inden min fødsel. Faktisk nåede jeg kun lige at bestille barnevogn dagen før jeg blev indlagt på sygehuset – og det var kun fordi jeg blev presset til det af min mor, der syntes at NU kunne vi altså ikke trække den mere :)
    Skifteting og andet blev faktisk først købt efter fødslen, hvor jeg fik et par timers “fri” fra baby, så jeg kunne smutte ud og købe udstyr.

    Like

    1. Jeg er helt på samme side – jeg kan slet ikke forestille mig at begynde at “bygge rede” – jeg skal ikke nyde noget af at “friste skæbnen”. Det er jo fjollet – men jeg lavede fejlen under min første graviditet, og har stadig lidt babytøj fra dengang i en skuffe – det har ligget og grint af mig lige siden. Stort tillykke med dine tre lækre unger. Kh Signe

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s