Så var der noget med sex…

Ja, hmm… det var der jo! Som i datid – noget naboen dyrker og noget jeg svagt erindrer, noget som egentlig plejer at være temmelig fornøjeligt.

Når man har været sammen med sin partner siden man var en forvokset teenager, er det måske meget at forlange, at sex er noget der dyrkes på dobbelt-daglig basis og med evigt fyrværkeri til følge…. meeeen jeg synes nu ikke ligefrem, at vi normalt har grund til at klage over noget i den afdeling- tvært imod!

Anyway – sexlivet har bestemt også været under pres tidligere i projekt baby (seriøst, det udtryk burde stadig forbydes!). Det er som om at gentagende gynækologiske undersøgelser, hormon-bivirkninger og skemalagte tidsintervaller kan dæmpe lysten en anelse.

Jeg husker hvordan vi planlagte, at jeg kunne tage hjem undervejs fra Roskilde Festival 2014, fordi jeg havde æggeløsning. Jeg husker, hvordan jeg ligeledes vækkede min arme mand kl. 04.20 en mandag morgen, fordi jeg skulle rejse med arbejdet, men ligeledes havde æggeløsning. Jeg håber ikke at jeg udleverer staklen for meget, men han havde af gode grunde en smule svært ved at “performe” under denne form for pres (dog ikke mere svært, end at det faktisk var én af de gange jeg blev gravid!).

Jeg husker at vi begge oplevede en underlige form for lettelse, dengang vi overgik til IVF. Sammen med frustrationen over at være kommet “så langt ud”, var der en lille snert af lettelse over, at sex nu igen blev noget som vi dyrkede når vi havde lyst, fordi andre kom og overtog “ansvaret” for os. Det var en meget underlig og blandet følelse.

Nå – men så er der lige dét dér med sex, sådan nu og her. Altså under en spirrende graviditet, som indtil videre sidder hvor den skal og lever som den skal. Hvad gør man? Eller rettere: Hvad tør man?

Vi ved jo godt rationelt, at der ikke burde være den mindste fare på færde. Vi ved jo godt at lægerne påstår, at vi kan genoptage sexlivet fuldstændig som normalt, og at det ikke gør nogen som helst beviselig skade for noget som helst. Almindelige mennesker med almindelige graviditeter, dyrker jo også sex. Vi ved det godt -. men det er som om hjernen ikke vil acceptere informationerne. Og det begynder ellers at presse sig lidt på…

Først var der selve hormon-perioden forud for IVF-forsøget. Her blev jeg temmelig hurtigt påvirket, og jeg plejer ikke at have ret meget lyst i ca. en uge op til ægudtagningen. Så var der ægudtagningen – som helt af sig selv lægger en gangske naturlig dæmper på aktiviteterne i dobbeltsengen. Og så var der 3 ugers temmelig intens overstimulering, efterfulgt af den påbegynde graviditet og alle de vilde nerver, som fulgte i kølvandet herpå.

Den kvikke læser kan dermed regne ud, at det er nærmest tragisk længe siden, at vi har fået lov til at nyde hinanden helt uden ubehag eller nervøsitet. Shit, det er skræmmende at tænke over, hvor mange uger (måneder? Oh my God!!) der efterhånden er tale om. Og lysten er der ellers, det er den virkelig – selvom noget fortsat holder os tilbage…

Jeg er ikke sikker på hvad jeg præcist er bange for. Eller hvad han er bange for, for han har det heldigvis lidt på samme måde. Med al respekt for hans mandom og udrusning, er det jo ikke fordi han “ødelægger” noget dernede. Og vi behøver jo ikke kaste rundt med hinanden undervejs, mindre kan sikkert også gøre det (et blidt kindkys kan nærmest gøre det, lige på nuværende tidspunkt). Måske er jeg bange for om det kan gøre noget, hvis jeg får en orgasme – men selv dét ved jeg jo også godt er temmelig fjollet!

Åh! Det er lidt frustrerende – og jeg savner vores nærhed enormt meget. Jeg tror simpelthen ikke at der er så meget andet at gøre end at springe op på hesten igen (eller på manden, hø!). For det kan simpelthen ikke blive ved på denne her måde – vi bliver jo skøre begge to!

5 thoughts on “Så var der noget med sex…

  1. Vi kom først back on track med sex efter 12. uge. Jeg kunne simpelthen ikke overskue tanken om hvordan jeg for evigt ville slå mig selv i hovedet med at vi havde knaldet os til en abort ifald jeg tabte barnet. Selvom der sikkert slet ikke ville være en sammenhæng. Jeg droppede også sport i den periode. Måske totalt åndssvagt, men det føltes som det eneste rigtige der.

    Like

    1. Jeg tror godt at det kunne endnu med noget af det samme her, desværre – vi har begge to så mega svært ved helt at turde stole på at det er komplet ufarligt. Og ville man få max. skyldfølelse, hvis det så gik galt igen? Jeg er begyndt med en lille bitte motion efter at vi har set hjerteblink flere gange – men det er på et absolut minimum og jeg har meget svært ved det i det hele taget. Jeg håber at der er mere lys for enden af de 12 uger. Kh Signe

      Like

  2. ÅH! Hvor jeg mindes hvor dræbende den forgæves babyproduktion var – og hvilken lettelse det var for mig at overgive det til lægerne og gå tilbage til at knalde for sjov :-)
    Vi havde også en længere pause denne gang – jeg havde blødt fra uge fem til seks og var så bange for at sætte gang i mere blødning… Da det var lidt på afstand kom vi dog igang igen, men max-adstadigt i første omgang…
    I kunne jo – om man må være så fri – starte i det små uden, well, penetration…

    Like

    1. Altid rart at vi ikke er de eneste, som har været lidt pressede på denne front. Og ja, når vi er klar til at gå i gang bliver det nok på den virkelig pæne måde – og som du siger findes der jo nybegynder-alternativer til at starte blidt op med :-)

      Like

  3. Det der med sex skal nok komme igen. Vi har haft mange lange perioder uden. Efter jeg blev gravid og blødte af forskellige årsager i starten, og toppede den med en styrt blødning og akut hospitals tur efter sex – ja der gik vel en måned eller to før vi turde prøve igen. Resten af graviditeten var noget meget stille agtigt noget og meget sparsomt. Men efter fødsel og blødning efter fødsel er vi igang igen. Og så får den gas lige så snart baby sover. Det positive ved tørre perioder er at indhentnings sex sætter alle de hårde prøvetider i skamme krogen. Toldmodigehed og så kommer det helt naturligt igen.

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s