Vi gør det sgu!

Her i weekenden tog vi endnu en snak herhjemme, omkring vores situation henover sommeren. Det har som bekendt været meget frem og tilbage med beslutningen om, hvorvidt vi skulle vente på at komme i behandling i det offentlige efter sommeren, eller om vi skulle forsøge at skyde genvej i det private i mellemtiden. Altså betale os fra en “quickie”, som en sød læser herinde har kaldt det.

Måske har det i virkeligheden været svært at vælge, fordi vi ikke har været 100 % enige om, hvad der var det rigtige at gøre. I virkeligeden trækker vi nok en smule i hver vores retning – jeg hælder til at komme i sving igen, og manden hælder til at holde sommerferie. Han kan bedre end jeg sætte tanke og følelser på “standby”, og forsøge at nyde at sommeren ikke drukner i hormoner og scanninger. Det er jeg blevet mere og mere klar over, at jeg ikke bare sådan lige kan gøre på samme måde.

Til trods for vores lidt forskellige syn på sagen, var manden tilhænger af, at den endelige beslutning var min, fordi det på én eller anden måde er mig der lider mest under alt dette, når alt kommer til alt. Han er også presset, ulykkelig og ked af det – men jeg tror ikke at vi kan løbe fra, at de allerstørste belastninger ligger på mig. Han vil af samme grund støtte op om den løsning, som giver mig mest mulig ro i maven.

Så tudede jeg lidt, for jeg bryder mig ikke om at tage en beslutning som koster os spidsen af en jetjæger, bare fordi jeg “ikke kan vente” til efter sommeren. Jeg kom til at sige, at det ikke var fair, for nu følte jeg igen, at jeg kom til at stå ret alene med det, når jeg sådan skulle afgøre det for os. Det var selvfølgelig ikke det manden mente, han mente blot, at vi skulle vælge den løsning, som gav mig mest mulig ro i maven, fordi han selv kunne affinde sig med begge valg.

Så tog jeg efter langt om længe en beslutning. Det er ikke fedt at være i behandling over sommeren, det er ikke fedt at betale så mange penge for noget, som vi ikke aner om kan hjælpe os! Men jeg kan på den anden side heller ikke holde tanken ud, om at jeg ikke kan agere de næste par måneder. Om at være sat passtiv på bænken endnu engang. Det bliver ikke en pause, rent mentalt, det bliver snarere endnu en periode i sorg og afmagt. Endnu en periode på standby.

Så nu har jeg talt med en privatklinik. Valget er efter lidt research og en række anbefalinger falder på Trianglen Fertilitetsklinik i Hellerup. De kunne klemme os ind til en samtale den 15. juni – så min eneste opgave er sådan set, at lade være med at få menstruation inden da. Det tror jeg nu heller ikke, at der er fare for – det burde kunne lade sig gøre. Jeg er meget spændt og lettet over at have truffet en beslutning, som stadig føles som den rigtige. Det er faktisk lige før, at jeg glæder mig til at komme i gang.

Næsten.

11 thoughts on “Vi gør det sgu!

  1. Jeg er sikker på beslutningen er helt rigtig for jer!
    Og jeg håber i får lavet et lille sommer mirakel. :)

    Like

      1. Hej S. Jeg kan sagtens følge din beslutning! Jeg havde gjort det samme. Om ikke andet får du også en kæmpe erfaring fra det private som er milevidt fra det offentlige! Vi er selv på Trianglen og føler os i gode hænder-hvergang det ikke lykkes har de nye ideer til hvad man kan skrue på! Pyt med de penge! Vi krydser!!

        Like

      2. Vi krydser i hvert fald – både for dig og for mig. Jeg “glæder mig” til at komme på Trianglen og til friske øjne på sagen. Beslutningen føles god, så nu skal kroppen bare samarbejde. Godnat herfra! Kh Signe

        Like

  2. God beslutning! På trods af lægebesøg og hormoner er det jo også en tid fyldt med håb og frem for alt fremdrift. Det er virkelig at foretrække frem for ventetiden. Det er sgu den, der er sværest. Og mærkeligt nok, så kan man jo vænne sig til alle ivf-generne. Tror I bliver så glade for beslutningen. Håber I får en god sommer fyldt med optimisme – og med en sød gevinst i sidste ende.

    Like

    1. Jeg tror på at det bliver godt. Der skal nok blive både op- og nedture undervejs, men lige nu føles det rigtigst at handle. Man kan vende sig til meget, som du skriver – men når vi handler har vi i det mindste håb. God søndag! Kh Signe

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s