Hvordan 3 er blevet til 4…

Der er en kvik læser herinde, som har spurgt, hvorfor jeg skriver at vi har to forsøg tilbage i det offentlige, selvom vi allerede har opbrugt to. Spørgsmålet er oplagt, for det er jo normalt således, at man har tre forsøg med ægudtagning på det offentliges regning (… and don’t even get me started on, hvad jeg i øvrigt mener om den politik!).

Men svaret skal nok findes i, at det faktisk viser sig, at jeg er oprigtigt pisse-hamrende krævende og irriterende af natur (ja!) – og at dette nogle gange viser sig at være en god ting. Det understreger hvor vigtigt det er, at man sætter sig på forreste række og selv er med til at tage styrringen i et behandlingsforløb som dette – også selvom det ofte er noget af det man har allermindst overskud til. Udfordringen er bare, at der sgu ikke rigtig er andre som gør det for dig. Du er en del af en kæmpe mølle, og selvom det er de bedste og mest velmenende professionelle som behandler dig, så sker der bare desværre ofte det, at du og din sag forsvinder lidt i bunker og bureaukrati.

Derfor er jeg blevet sådan én irriterende type, som skriver alting ned, beder om forklaringer til de er grønne i hovederne, holder møder og drøfter alternativer, hjemhenter journaler og meget mere. Pisse belastende, egentlig!

Men der er kommet noget godt ud af denne adfærd. For sammenlagt er der en række ting, som har medført til, at vi nu har to forsøg tilbage, fremfor et enkelt. For det første fandt jeg via lidt research ud af, at Rigshospitalet kørte et forsøg på mandlige forsøgspersoner, hvor blandt andet deres sæd blev undersøgt. De fik såmænd også målt og scannet bollerne, til den helt store guldmedalje! Ja, jeg er et lille bitte menneske, men jeg grinede hele vejen til klinikken over, at det for en gangs skyld ikke var min krop der skulle ydmyges – og manden turde vist ikke rigtig protestere :-) Nå, men dette gav selvfølgelig en hel masse goodwill hos fertilitetsklikken. Det er det første.

Det andet er, at jeg efter vores forsøg nummer to, som endte i en kortvarig (principielt en biokemisk) graviditet, kontaktede klinikken med henblik på en samtale. Jeg havde brug for at høre noget mere om, hvad det var som blev ved med at gå galt og hvad vores udsigter var, nu hvor vi nærmest stod med det ene ben ude af det offentliges behandlingstilbud igen.

Denne samtale kunne de godt tilbyde – halvanden til to måneder senere, grundet travlhed. Dette var ligesom ikke meget værd, for på dette tidspunkt ville vi efter al forventning være færdigbehandlede og have opbrugt sidste forsøg – pointen var ligesom at få en snak forud for at dette skete. Jeg gik sgu lidt i krise over dét svar –  men heldigvis blev jeg hurtigt bare lidt vred i stedet. Så jeg forfattede en mail til klinikken, hvor jeg gav udtryk for min frustration, og i stedet bad dem om at tage stilling til et par af mine mere konkrete spørgsmål via mail, når nu det ikke kunne blive til et møde.

Det resulterede i at jeg dagen efter blev ringet op af en meget sød og forstående læge, som tålmodigt gennemgik mine spørgsmål med mig og svarede efter bedste evne. I øvrigt mente hun, at fordi det seneste forsøg var endt i en graviditet (vi ignorede begge stiltiende, at den blot var biokemisk), så havde de faktisk muligheden for at tilbyde os det ekstra forsøg. Resten af samtalen hørte jeg stort set ikke efter, for jeg var helt rundt på gulvet af glæde. Det gav en kæmpe ro og var simpelthen så meget federe at gå videre med, end stressen over at det snart var slut (At alt så gik til helvede et par uger efter, fordi jeg blev gravid udenfor livmoderen, var jeg jo heldigvis lykkeligt uvidende om).

Det er ikke første gang, at det har kunne betale sig at være krævende og tillade sig selv at være lidt fræk og lige kontakte en klinik en ekstra gang, hvis vi ikke har været helt tilfredse. Da vi allerførste gang blev henvist til Riget, fik vi en indkaldelse med tre måneders ventetid – bare på indledende samtale. Jeg skrev derefter til dem, at dette var en kilde til stor frustration, og at vi meget gerne ville kontaktes, såfremt de modtog et afbud inden denne dato. Vores held var nok at vi bor 3 minutter fra hospitalet og begge har arbejde, som vi ret hurtigt kan smide fra os, hvis vi bliver kaldt ind. Der gik ikke meget mere end en uge, så ringede telefonen og et par timer senere var vi i gang.

Pointen på denne solskins-fredag, er noget så banal: Det kan betale sig at tage styrringen, selv når man virkelig ikke orker det. For der er nogle smut-huller her og dér i det ellers så rigide system! Stil spørgsmålstegn og stil krav – selvfølgelig på en pæn og ordentlig måde (de sidder jo trods alt stadig med magten, de dér læge-mennesker).

Nu vil jeg tage ud i verden og være ung med de unge. Der er Distortion i København – og hvis jeg endnu engang ikke må få lov til at være gravid henover sommeren, så må jeg i det mindste få lov til at drikke øl!

Advertisements

3 thoughts on “Hvordan 3 er blevet til 4…

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s