Min søster II

Min søster er en kæmpe støtte igennem alle de ting, der sker om ørene på os i disse uger. Vi kan have nogle fantastisk gode snakke, eller hun kan formå at sende lige præcis den rigtige besked på et tidspunkt, hvor jeg lige præcis har brug for det. Måske er vi rykket en anelse tættere på hinanden, siden alt dette er gået ned. Den anden dag skrev hun til mig, efter at jeg havde indrømmet at have det rigtig svært med min venindes forestående fødsel:

“Det er så svært at være i ens egne følelser, fordi man får så dårlig samvittighed over, at der sidder noget og stikker lige dér, hvor ens glæde også sidder. Og man bliver bare akavet, når det hele tiden fylder. Og så føler man at alle andre kan mærke det på én… Du har ret til at synes det er svært, bare du også kan vise din glæde. Det tror jeg kun man kan, hvis man tillader sig selv at føle de andre ting også…”

At hun forstår så tydeligt hvordan jeg har det, hænger sammen med nogle længsler og ønsker, som hun også har mærket på egen krop. Dette har jeg skrevet om i et tidligere indlæg, der handlede om at barnløshed godt kan antage mange forskellige former.

Det har givet os anledning til nogle dybe snakke – og det har givet mig anledning til at opfordre hende til at tage “sagen i egen hånd”, selvom det kan være svært aktivt at vælge en tilværelse som alene-mor. Selvom det er svært at acceptere, at livet udfolder sig anderledes end håbet.

Vi har talt meget om at tøve, men ikke at tøve for længe. Vi har talt om de forskellige “former” for alene-mor man kan blive – og hvilke muligheder der er for at finde én, der vil donere det nødvendige genetriske materiale. Og vi har talt om det store ansvar og al frygten for at skulle stå alene med så stor en opgave, når man i bund og grund ønsker nogen at dele denne opgave og oplevelse med.

Vi har også grint af, at hun på et tidspunkt ytrede ønske om at bliver gravid således, at det passede med sommerferien på hendes arbejde. Min situation taget i betragtning blev det næsten tragisk-komisk at sætte ord på denne form for planlægning – noget som vi tydeligvis alligevel ikke på nogen måder er herrer over. Vi grinede lidt af, at det var smukt og naivt på én og samme tid.

Da jeg blev gravid for fjerde gang, nåede jeg faktisk slet ikke at sige det til hende. Selvom det stod på i nogle uger, gik det hele så stærkt. Efterhånden som det udviklede sig i skidt retning, blev det mere og mere underligt blot at skulle ringe og overlevere over telefonen. Da det endelig var gået galt, ville jeg mest af alt bare gerne snakke med hende ansigt-til-ansigt.

Det var svært for mig at fortælle hende at det var gået galt igen, og at konsekvensen nu var, at min sidste æggeleder var blevet fjernet. For jeg vidste hvor ked af det hun ville blive på mine vegne, og hvor meget det ville påvirke hende at høre, at vi nu står overfor at skulle endnu mere igennem.

Alligevel “kvindede” hun sig hurtigt op, og vi havde den bedste og længste snak over lækre grill-burgere i hendes lille have. Hendes perspektiver på det hele er nogle som jeg ofte kan bruge – og fordi hun selv kender til en del af frustrationerne, kan jeg snakke med hendes uden at blive mødt af modkrav til hvordan jeg skal tænke og føle. Jeg kan få lov til bare at være, og til at føle at der finder én som godt kan rumme den måde jeg har det på.

Det er i sig selv ret befriende – og jeg holder ret meget af hende, lige netop af den grund (og et par stykker mere).

2 thoughts on “Min søster II

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s