Min søster

Barnløshed har mange former. Det er noget jeg først er kommet til at tænke over, for nylig. Min søster er single, men har ønsket sig børn og familie, så længe som jeg kan huske. Hun er 5 år ældre end mig, og således i midten af 30’erne. På mange måder er vi meget forskellige. Hun har været skruk i årevis og børn har fyldt noget helt andet i hendes bevidsthed, end den har i min. Selv med hendes kæreste for ti år siden, kan jeg huske at hun så småt snakkede om børn.

Skæbnen har villet det anderledes. Prinsen på den rustne cykel er indtil videre udeblevet fra hendes liv. Det har ikke gjort hendes ønske om en familie mindre, men i takt med at årene er gået, er det blevet mere og mere svært. Jeg har nok indtil for kort tid siden, haft lidt svært ved at forstå det hele. Jeg mener, det haster vel ikke mere end som så, og hun kunne vel sagtens bare vente nogle år endnu, og se om ikke han kom forbi og havde lyst til at stifte familie med hende? Mon ikke det var bedst bare at slå lidt koldt vand i blodet, og så vente og se tiden an?

Da jeg første gang fortalte hende at jeg var gravid, kunne jeg godt mærke at det var svært for hende. Hun fortalte at det stressede hende, og fik det hele til at komme op til overfladen på ny. Igen må jeg med skam indrømme, at jeg nok først nu kan sætte mig rigtigt ind i, hvordan hun må have haft det dengang.

Da jeg til gengæld gennemgik den første operation og abort, var hun en af dem, som var mest ked af det på vores vegne. Måske fordi hun genkendte savnet og sorgen, over dét som ikke skulle være og ikke blev. Siden da har hun været en uvurderlig støtte. Hun har været rummelig og forstående, i en grad som de færreste mestrer. Hun har været én af de første som jeg har turde dele de grimmeste af mine følelser med, for jeg har følt at hun har kunnet håndtere dem.

For nogle år siden begyndte hun så småt at snakke om, at blive mor på egen hånd. Hun ønsker dog ikke at fratage sit barn muligheden for en far, så vi er ude i noget åben donation eller en regnbuefamilie. Her matcher man eksempelvis en enlig kvinde med et mandligt homoseksuelt par, hvor begge parter ønsker sig et barn. Det er selvsagt en stor beslutning for hende, og noget som har ligget og luret i mange år. Er det mon et alternativ til den oprindelige drøm om mand, børn og kernefamilieliv?

Selvom det trækker op til en usædvanlig familie-form.,  bliver jeg mere om mere overbevist om, at det måske er noget som hun bør kaste sig ud i. Hvis hun igennem det sidste årti har følt bare en snert af alt det jeg føler nu, omkring behovet for at blive mor, så bliver hun nødt til at gøre noget ved det. Kæreste eller ej. Jeg ved godt at hun biologisk set kan have fem-otte år at løbe på endnu, før panikken behøver at brede sig, men jeg ved jo også af bitter erfaring, at der ikke findes nogen garantier.

Alt dette fik jeg sagt til hende for nyligt. Ikke for at stresse hende, for jeg ved at hun om nogen er sig bevidst om, at fertiliteten daler med alderen. Men jeg fik brug for at sige, at jeg støtter op om hendes projekt, hvad end hun vælger – og at jeg godt tror at hun kan klare det. Hun må ikke lade min kamp blive en stopper for hendes projekt – tvært imod, bør det bekræfte hende i, at der kan være gode grunde til at komme i gang.

Hun blev rørt over de ting jeg sagde, og fortalte at hun havde tænkt meget over det, i forhold til min situation. At jeg ligesom gav “grønt lys”, virkede som en lettelse. Jeg tror stadig ikke at det er en beslutning, som hun bare lige træffer i morgen, men jeg tror at hun er rykket et skridt tættere på. Det håber jeg, for jeg under hende virkelig, at hun får sin drøm opfyldt.

Advertisements

9 thoughts on “Min søster

  1. Udsøger hver dag din side for med glæde at finde et nyt indlæg. Jeg får det langsomt bedre, motionen og den sunde kost er blevet en i integreret del af mit 2015, og det lader kun ringe plads til negative tanker om projekt baby, der for tiden er sat i bero. Jeg har dog en plan; den dag kommunisterne melder sig i underhuset, da har jeg en sprøjte klar og vil da også tilmelde mig et nyt IVFforsøg. Glæder mig på dine vegne over at Paris venter forude – det er en skøn storby:)
    PS Jeg har selv en søster, så dit nyeste indlæg rører mig. Ønsker din søster al tænkelig medvind:) Mvh, (Flittig) Lise

    Like

    1. Hej (Flittig) Lise. Tak for de fine ord – og hvor er det herligt at du er kommet så godt i gang med det nye år – keep it up! Dejligt med lidt fornyet optimisme og gå-på-mod, det skal nok komme dig til gode. Jeg ønsker dig held og lykke og håber at kommunisterne snart kigger forbi, så du kan komme videre :-)

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s