Om at føle sig sprunget over i køen…

Dette indlæg har jeg gået lidt rundt om i et par dage. Jeg vidste godt at det ville blive ét af de svære at skrive. Det handler om alle de følelser, som følger i kølvandet på selv at have pisse svært ved dét dér med at få børn, samtidig med at resten af verden præsterer en perlerække af gravide maver, søde bebser, og “vi prøvede ikke rigtigt, det skete ligesom bare – ups”.

Det første års tid havde jeg det faktisk ok med andre menneskers baby-lykke. Jeg forsøgte at se det positive i at det gik så nemt, for så mange. Jeg synes jo egentlig også, at de babyer som kom ud var nuttede nok. Det gik faktisk godt i lang tid med denne strategi. Jeg accepterede tanken om at der jo ikke kun uddeles X-antal babyer pr. år, og derfor forringes mine chancer ikke af at alle andre er gravide.

Desværre må jeg indrømme, at der de seneste måneder er sat en brat stopper for min zen-agtige glæde på andres vegne. Det var under opsejling i lidt tid og jeg lagde langsomt mere mærke til alle (læs: ALLE!!) de mange pæne gravide maver, som var omkring mig. Kulminationen kom for nogle uger tilbage, da min tætte veninde modvilligt indrømmede at hun var blevet gravid, efter at hende og hendes mand havde forsøgt i omkring 4 minutter. Puha.

Jeg skammer mig stadig over det, selvom jeg prøver at være ærlig omkring det, både overfor hende og mig selv. Jeg blev simpelthen så ked af det. Jeg kunne fysisk mærke flugtinstinktet, jeg havde lyst til at styrte grædende ud af døren, og jeg har det stadig rigtig, rigtig svært med hele situationen. Jeg gruer for julen og alle de arrangementer vi skal igennem. Jeg gruer for at hun over den næste lange tid vil blive smukkere og smukkere og mere rund, alt imens jeg blot rykker mere og mere mod afgrunden til sindssyge.

Selvfølgelig under jeg hende det. Jeg elsker hende jo. Jeg er bare 100 %, dødhamrende, godt gammeldags, pisse jaloux! – og jeg synes jo på en eller anden måde godt, at det snart kunne blive min tur. Jeg synes ligesom, at jeg bliver ved med at blive sprunget over i køen?

Jeg har ikke så mange veninder endnu, som er hoppet på baby-vognen. Hun er en af de nærmeste. Jeg har virkelig forsøgt at forstå, hvorfor lige netop hendes graviditet er så svær for mig at tackle. Hvorfor jeg faktisk, bare af at skrive dette indlæg, næsten får lyst til en tudetur. Det er så nyt for mig at opleve denne form for jalousi overfor mine veninder – og jeg bryder mig ikke den mindste smule om det. Det føles så småligt og teenage-fnidder-forfærdeligt, at jeg i starten havde utroligt svært ved at tilgive mig selv. Ikke desto mindre blev jeg nødt til at se i øjnene, at mine følelser er som de er.

Der er flere ting i det, også ud over den rene misundelse. Det handler dels også om, at jeg forestiller mig at vores børn skal vokse op sammen, og nu bliver jeg panisk ved tanken om at det ikke sker. Det handler også om, at det “plejer” at være mig som gør tingene først af os to (det lyder så fjollet at skrive), og jeg havde forestillet mig at jeg skulle hjælpe og vejlede hende en hel masse, når det engang blev hendes tur. Nu frygter jeg, at alle mine følelses-knuder kommer til at påvirke det forhold jeg får til hende – og til hendes afkom. Et lille barn, hvis liv jeg ellers havde tænkt at jeg gerne ville være en stor del af. Det sidste er også, at hun igennem hele mit forløb har været en kæmpe støtte – og jeg er vildt bange for at miste hende på den måde, hvis jeg får så svært ved at tale med hende om det.

Det hører med til hele den ovenstående smøre, at jeg alt i alt synes at vi har tacklet situationen så godt som den slags nu kan tackles. Indtil videre i hvert fald, jeg tror desværre ikke at vi er “safe” endnu. Jeg var ked af måden hun overleverede nyheden på, og hun var bange for at fortælle mig det. Jeg trak stikket i et par uger og samlede mig, mens vi bare skrev et par mails frem og tilbage. Jeg tror ikke at vi har haft mindre kontakt de sidste 15 år, end vi havde i den periode. Jeg kunne simpelthen ikke overskue det – jeg blev en kryster med stort K. Hun tog initiativ til den første snak. Vi købte kaffe og gik en lang tur. Snakkede i timevis. Jeg tudede, hun trøstede. Jeg oplever på alle måder, at hun forsøger at rumme mine frustrationer og at hun er mindst ligeså ked af hele situationen som jeg. Hun sagde sødt, at hun synes det var en virkelig ækel måde, som vores venskab blev testet på. Jeg er enig.

Det hjalp at lette hjertet til hende. Det hjalp at opleve at vi vil det samme – det bedste – for hinanden og for vores venskab. Jeg VIL være en del af dette vigtige kapitel i hendes liv og hun VIL være der for mig i min kamp. Jeg ved bare endnu ikke helt, hvordan vi skal bære os ad. Vi svor på at vi ville gøre hvad vi kunne, for at tale åbent og ærligt sammen og give hinanden en masse snor og plads. Jeg lover at jeg vil gøre det hele så godt jeg overhovedet kan, men jeg kender slet ikke mig selv i alle disse nye følelser, så jeg håber bare at jeg kan leve op til det.

Hele ovenstående drama sendte mig for alvor langt ned i kulkælderen. Jeg følte at jeg var kørt helt fast. At jeg var nødt til at snakke med nogen, som vidste noget om hvordan det er at være i min situation. Som kunne hjælpe mig med at forstå hvorfor jeg reagerer som jeg gør. Så det gjorde jeg. Og det skriver jeg mere om i et andet indlæg.

PS: Med hensyn til dét med “vi prøvede ikke rigtigt, det skete ligesom bare, ups”… bullshit! Enten brugte I vel prævention, eller også gjorde I ikke. Der findes sgu da ikke nogen mellemvej. Og hvis I ikke brugte prævention, så kan det vel ikke komme fuldstændig bag på jer, at der så også var chance for en graviditet?

PPS: Bitterhed og sarkasme kan forekomme i ovenstående!

Advertisements

9 thoughts on “Om at føle sig sprunget over i køen…

  1. Stærkt indlæg. Det ramte plet. Jeg har været præcis i samme situation for nogle år siden. Havde vel kæmpet for graviditet i 1,5-2 år da bedsteveninden annoncerede at det var lykkedes allerede i første hug. Helt ude og skide på hormoner var det ikke den nyhed jeg havde brug for. Selv om jeg da ønskede hende det bedste. Syntes bare det var min tur først.
    I min ulykke kunne jeg ikke overskue hende og hendes gravide mave. Nogle få gange tvang jeg mig selv, hvorefter jeg tudede øjnene ud. Det var så hårdt! Og desværre har det sat sine spor i vores venskab. Jeg trak mig. Og vi har aldrig fundet hinanden igen på samme måde.
    Jeg synes det lyder som om du og din veninde tackler det på en god måde. At i kan snakke om alt det svære – herunder risikoen for at glide fra hinanden. Det håber jeg, I kan holde fast i, så jeres venskab ikke tager skade som mit gjorde.
    Jeg ønsker dig lykke til med behandlingen. Det lykkes for de fleste – det gjorde det også for mig. Nu vil jeg bruge dit indlæg som inspiration til at få lappet på et venskab, der trænger.
    BH Rosa

    Liked by 1 person

    1. Kære Rosa. Mange tak for din kommentar på mit indlæg. Dine ord er en rigtig god reminder om, hvor svær sådan en situation kan være. Jeg havde aldrig set den komme – jeg var slet ikke bevidst om at sådanne ting kunne komme på tværs i venskaber, men selvfølgelig kan de det. Puha, det er stadig hårdt, og jeg håber at min veninde og jeg kan holde fast uden for mange ar på venskabet. Jeg kan godt forstå at du måtte trække dig fra din veninde, for hvor er jeg også bare cyklet tudende hjem efter mange aftaler med min veninde. Det er umenneskeligt. Hvis jeres venskab kan lappes på den dag idag, synes jeg at det er kampen værd. Jeg håber at din veninde engang vil forstå, hvorfor du var nødt til at gøre som du gjorde dengang. Du er i hvert fald ikke den eneste. I øvrigt – tillykke med at det lykkes for dig til sidst – det har du uden tvivl fortjent. Alt det bedste herfra. Signe

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s