Historien – altså min egen (III)

Det havde gjort godt at holde en pause. Selvom jeg følte at det gjorde lidt vold på mine behov. Jeg måtte modvilligt indrømme, at jeg havde haft brug for det. Jeg slappede lidt mere af og det gav fornyet energi til at genoptage kampen. Kæresten gav udtryk for det samme.

Desværre er det noget rod at være i behandling hen over en sommer. Alle går på ferie / har afløsere / holder lukket / alt muligt andet, som jeg i situationen på ingen måde havde forståelse for. Det lykkedes dog at få puslespillet til at gå op, og gennemføre vores første inseminationsbehandling i slutningen af juli. Desværre gav det intet resultat. Skuffelsen var stor. Jeg havde virkelig håbet at det var løsningen på vores problemer. Jeg havde virkelig håbet, at nu hvor vi havde holdt en pause, så kunne vi være heldige første gang.

I august måned viste det sig at Pergotime (det præparat jeg havde modtaget tidligere, for at tvinge gang i systemet) var gået i restordre fra producenten. Om der var alternativer? Nej. Om de kunne sige noget om, hvornår produktet kom på markedet igen? Nej. Jeg ringede rundt til 14 apoteker på Sjælland. Alle meldte udsolgt. I mit stille sind tænkte jeg, at der virkelig måtte rende mange frustrerede PCO-piger rundt i Danmark denne sommer.

Jeg fik  på magisk vis menstruation alligevel. Pergotime kom tilbage i handlen næsten samtidig. Så langt så godt. Nu ville skæbnen så, at min forvirrede krop den næste måned alene producerede æg i den side, hvor jeg havde fået bortopereret æggelederen. Lægen ville derfor ikke inseminere, da chancerne for befrugtning var minimale. Dette var enormt frustrerende, for lægerne på Riget havde gjort en dyd ud af, at dette stadig var en mulighed. “Den anden æggeleder kan godt gå ind og kompensere”, trøstede de mig efter operationen. Den kan den teoretiske set også – men når chancerne er så små at systemet alligevel ikke vil behandle, så er man jo lige vidt.

Da jeg ikke blev gravid denne måned heller, slog det virkelig hårdt. Irrationelt, når nu jeg vidste at der alene var æg i “den forkerte side” – men måske man altid håber på mirakler? Herfra var det virkelig op ad bakke. Jeg følte at vi kørte mere og mere sur i behandlingen – og at jeg følelsesmæssigt var gået helt i knuder. Ventetiden og de mange op- og nedture var ved at sluge de sidste kræfter. Min kæreste var enormt frustreret over den magtesløshed, som han oplevede ved ikke at kunne hjælpe mig mere, end han allerede gjorde. Det var hårdt for ham at se mig så påvirket – og jeg var ikke nem at holde af, når hormonerne piskede rundt i kroppen på mig.

Lægen foreslog IVF. Dette var vi blevet tilbudt allerede efter min operation, men havde ikke følt os parate til at takke ja. Vi nærede stadig håbet om at kunne lave en baby på økologisk vis. Langsomt begyndte vi dog at tale om, at det måske var vigtigere for os at nå målet, snarere end at få vores vilje omkring vejen dertil. Min kæreste havde sværere ved at sluge denne pille end jeg, men vi var enige. Der skulle simpelthen ske noget nyt, hvis ikke vi skulle bukke under. Vi sagde ja tak til henvisningen og var lettede. Nu var der hjælp på vej.

Ja tak – det var nok for hurtigt tænkt. Vi fik tilbudt en tid i januar 2015. Til indledende samtale. Derfra kunne der gå yderligere måneder før vi kunne komme i behandling. Det var ret nedslående. Jeg ville faktisk ikke acceptere det. Så det lod jeg være med. Jeg skrev til Rigshospitalet, at det måtte de kunne gøre bedre. Vi boede lige ved siden af, og kunne ofte springe til med kort varsel, hvis de blot ville kontakte os, når de fik et afbud? Verdens sejeste lægesekretær – lad os kalde hende Carina – sprang med på idéen. Tirsdag morgen en uges tid senere ringede telefonen: om vi kunne komme ind kl. 11?

Fortsættes i næste indlæg.

2 thoughts on “Historien – altså min egen (III)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s