Manden I

Stakkels ham. Ja altså, stakkels os begge to, selvfølgelig – men i det mindste er omverdenen nogenlunde indforståede med, at det jeg oplever, er svært for en kvinde. Men hvis det er et tabu at tale om for kvinder, og hvis der er et kæmpe hul i systemets fokus på de psykiske konsekvenser for os, ja så er det desværre min oplevelse, at det er endnu sværere at være mand.

Jeg havde i lang tid svært ved at acceptere at sundhedssystemet så og behandlede mig som en maskine, der skulle fixes. Noget der var gået i stykker, som de kunne smøre lidt hist og her, og få op og køre igen. Der var ikke megen plads til de følelsesmæssige sider af sagen. Enkelte gange har jeg forsøgt at fremstamme overfor en læge, at jeg havde det ret skidt – men det opgav jeg hurtigt. Tiden og ressourcerne er ikke til det, selvom viljen måske nogen gange er. Jeg er heller ikke sikker på, at bevidstheden om de psykiske aspekter fylder nok i deres faglighed.

Anyway, jeg har arbejdet med at acceptere, at det er sådan det er. Følelserne må jeg håndtere selv, sammen med min dejlige mand, tålmodige familie og de evigt støttende veninder. Det er sådan set også virkelig privilegeret, det ved jeg godt. Og i det mindste kigger lægerne mig stadig i øjnene, og ikke hen over hovedet på mig, som jeg ved at nogle mænd desværre oplever. Det er jo primært deres kærester, som er gået i stykker.

Nå, men tilbage til ham. Ham jeg har giftet mig med, som faktisk er ret meget ekspert i at tale om følelser, af et hankøn at være. Han bruger al sin energi på at være optimistisk for to, støttende, lyttende, 100 % en del af kampen sammen med mig. Ellers havde jeg sgu nok heller ikke ønsket mig børn med ham – men alligevel er jeg taknemmelig. Men hvem snakker han med, når det ikke er mig? Eller når han har bekymringer eller tanker, som han ikke vil bebyrde mig med, fordi han skal være så fandens stærk? Eller når han har brug for at råbe, at han nogen gange ikke kan holde ud at komme hjem til det hormon-monster, som fra tid til anden tager bo i hans kærestes krop?

Jeg ved det faktisk ikke. Jeg tror at jeg skal huske at spørge ham. Snart.

15 thoughts on “Manden I

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s